Punkt 94: Godkendelse af forslag om deltagelse »DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark«
01.30.10-P20-1-21 Resume Politisk behandling Tekniske Udvalg (anbefaler), 07.06.2021 Byrådet (godkender), 29.06.2021
Siden 2019 er 65 danske kommuner gået i gang med at udarbejde klimaplaner gennem DK2020-projektet, der gør kommunernes klimaplaner kompatible med Parisaftalens klimamålsætning. Byrådet godkendte på møde den 15. september 2020 (sag nr. 157) at tilslutte sig DK2020-projektet, men at afvente at søge deltagelse, da Byrådet i juni 2020 netop havde vedtaget en klimaplan for Næstved Kommune.
Sidste ansøgningsrunde for at blive DK2020-kommune er åbnet, hvor de resterende kommuner kan søge om deltagelse. Der forventes ikke flere ansøgningsrunder. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at Næstved Kommune ansøger om deltagelse i DK2020. Beslutning Teknisk Udvalg, 07.06.2021 Anbefales.
Byrådet, 29.06.2021 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Baggrund
KL indgik i juni 2020 et 3-årigt partnerskab med Realdania, Concito og de fem regioner om »DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark«. Forud for aftalen havde parterne sammen med 20 kommuner gennemført et pilotprojekt. Næstved Kommune søgte om at blive en af de 20 været pilotkommuner, men blev fravalgt, hvorefter Næstved Kommune udarbejdered sin egen klimaplan, som blev vedtaget af Byrådet i juni 2020Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i udarbejdelse af nogenlunde ensartede klimaplaner. Dette sker efter samme metode, som bruges af C40, som er et globalt netværk af 97 af verdens største og mest klimaambitiøse byer, der samarbejder om at reducere CO2-udledning og imødegå klimaændringer. DK2020- forløbene for kommunerne afvikles i to runder. I første runde i 2020 kom 45 kommuner med, og resten af kommunerne tilbydes at komme med i denne sidste runde.
DK2020 klimaplanerne skal sikre, at den enkelte kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer og anvise veje mod en netto-nul CO2 udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger.
Made with FlippingBook - Online magazine maker