Byrådets møde 2021

Punkt 96: Godkendelse af overordnet plan for introduktion af nyt Byråd

00.01.00-P20-2-20 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 29.06.2021

Administrationen har udarbejdet forslag til, hvordan det nye byråd kan introduceres. Dette forslag har været drøftet med 7 byrådsmedlemmer og efterfølgende tilrettet. Introduktionen omhandler både introduktion af Byrådsmedlemmerne i egenskab af byrådsmedlemmer og som fagudvalgsmedlemmer. Sagens bilag indeholder introduktionsplaner. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender den overordnede plan for introduktion af nyt Byråd. Beslutning Byrådet, 29.06.2021 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Baggrund Et nyt byråd vælges 16. november 2021. Forberedelse til at modtage det nye byråd er gået i gang. Derfor har Administrationen udarbejdet forslag til introduktion af det nye Byråd. Arbejdet med at introducere det nye Byråd tager udgangspunkt i byrådsmedlemmernes roller som som dels byrådsmedlemmer og dels fagudvalgsmedlemmer. Da det nuværende Byråds introduktion blev evalueret, tilkendegav en række byrådsmedlemmer, at de gerne ville drøfte udkast til materiale inden byrådsbehandlingen. Byrådsmedlemmerne er derfor blevet inviteret til sparringsmøder om materialet og den invitation har 7 byrådsmedlemmer gjort brug af. Der er afholdt to møder, hvor hvor administrationen har fået mange input. Input, som omhandler mange aspekter af at blive introduceret som byrådsmedlem - fra overvejelser om IT-udstyr og til indhold af fyraftensmøder. Sparringen med byrådsmedlemmerne har derfor givet værdifuld viden til arbejdet med introduktion af et nyt byråd. Input er indarbejdet i bilagsmaterialet.

De 7 byrådsmedlemmer lagde særligt vægt på, at der skal arbejdes på at introduktionen bliver så lettilgængelig som muligt, selvom indholdet er komplekst, idet det nye byråd modtager mange input i de første måneder. Ligeledes lagde byrådsmedlemmerne vægt på, at det gøres enkelt at finde den information, der udarbejdes, så den kan genbesøges ved lejlighed.

Introduktion af byrådet. Introduktionen af byrådet sker på følgende måde:

1. For det første introduceres byrådsarbejdet via kursus- og seminaraktivitet og fyraftensmøder. Disse aktiviteter strækker sig fra december 2021 til marts 2022. Se vedlagte oversigt, som konkret beskriver dette forløb.

Made with FlippingBook - Online magazine maker