2. Herudover introduceres Byrådet via en byrådsapp på Ipad og telefon. Velkomsthilsner og materiale, som beskriver Næstved Kommune, dens socio-økonomiske forhold og dens organisering vil være tilgængeligt umiddelbart efter byrådsmedlemmerne er valgt og oprettet i Næstved Kommunes systemer. Håndbog for politikere. Her vil alle formalia om rollen som byrådspolitikere være samlet. Der vil også være oprettet en politikerhåndbog på byrådsappen, som beskriver formalia i forhold til at være byrådspolitiker.
3. Byrådsmedlemmerne er også en del af et eller flere fagudvalg. Der vil ske introduktion til fagudvalgsarbejdet via byrådsappen, hvor Direktør og centerchefer vil præsentere deres områder, ligesom der i byrådsappen vil være beskrivelser af fagudvalgsområderne. Det vil fortsat være muligt at lave virksomhedsbesøg og temadrøftelser i de enkelte fagudvalg, hvor dette er relevant.
Når introduktionsperioden er gennemført i 2.kvartal 2022, så vil der fortsat blive kommunikeret med byrådspolitikerne via byrådsappen. Det vil ske i form af små introduktionsvideoer i byrådsappen om forskellige emner og processer i byrådsarbejdet. Det kan eksempelvis være introduktion til processer som budget- og regnskabsprocesser, styringsarbejdet, arbejdet med kommuneplanstrategi/kommuneplan mv. Ligesom appen kan tages i brug, som introduktion til eksempelvis byrådets temamøder. Der kan linkes mellem byrådsapp og materiale i First Agenda.
Introduktionen af processer og temadrøftelser via byrådsappen gør det muligt for byrådspolitikerne at gense en video om et emne næste gang, at emnet dukker op, genfinde materiale om at være byrådspolitiker i eksempelvis Politikerhåndbogen. Der vil også blive lavet videoer af mere praktisk karakter - eksempelvis i forhold til at bruge det IT- udstyr, der stilles tilrådighed for byrådspolitikerne.
Der vil ske en opsamling på byrådets oplevelse af introduktionen i 1. kvartal 2023 med henblik på at sikre læring til introduktion af kommende byråd. Bilag Introduktion til byråd og fagudvalg 4_0.docx Politikerhåndbog - i Actimo Plan over kurser seminarer mv for Byråd 3.docx
Made with FlippingBook - Online magazine maker