Byrådets møde 2021

Punkt 97: Godkendelse af målgrupper for indsatser til højere valgdeltagelse ved kommunalvalget 2021

84.03.00-A50-1-21 Resume Politisk behandling Kultur- og Demokratiudvalget (udtaler sig), 07.06.2021 Byrådet (godkender), 29.06.2021

Byrådet skal godkende forslag til målgrupper, der skal igangsættes indsatser for, så valgdeltagelse ved kommunalvalget d. 16. november 2021 (KV21) fastholdes eller højnes i forhold til valget i 2017. Sagen skal ses som én af to sager, som skal behandles inden KV21. Første sag (denne) har til formål at få godkendt målgrupperne, der skal igangsættes indsatser for, og give et generelt overblik over påtænkte indsatser. Den anden sag vil have fokus på konkrete indsatser for de udvalgte målgrupper. Planlægningen sker under forudsætning af, at Corona- situationen ikke vil være til gene for projektet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender forslag til målgrupper. Beslutning Kultur- og Demokratiudvalget, 07.06.2021 Anbefales. Byrådet, 29.06.2021 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt med den tilføjelse at det i den generelle indsats skal sikres at det også bliver nemt at brevstemme for vores pendlere. Sagsfremstilling Center for Politik og Udvikling (CPU) har fået til opgave at se på hvilke målgrupper, der skal sikre at stemmeprocenten fra valget i 2017 (71,5 procent) bliver fastholdt eller forøget til det kommende valg i november.

Der arbejdes med følgende fire målgrupper, som byrådet skal godkende:

1. Unge og førstegangsvælgere Arbejdet foregår i tæt dialog og samarbejde med ungdomsskolen, grundskolen og uddannelsesinstitutionerne for at planlægge både tidligere, men også nye arrangementer og aktiviteter, som skal få de unge og førstegangsvælgere til at stemme. Hertil kan bl.a. nævnes:

Byens X (ungdomsskolen) Skolevalg (grundskolen) Paneldebat med politikere (uddannelsesinstitutionerne)

Made with FlippingBook - Online magazine maker