2. Ældre og social udsatte Projektgruppen er allerede i dialog med de relevante centre vedr. denne målgruppe. Dette indbefatter bl.a. Center for Sundhed og Ældre (CSA) og deres muligheder for at informere relevante borgere om mulighederne for at stemme, fx borgere, der bor på plejecenter, modtager hjælp fra hjemmeplejen og/eller er tilknyttet aktivitetscenter. Der planlægges dialog med Center for Arbejdsmarked (CAM) om placering af postkort og plakater i Jobcenteret. Med Center for Handicap og Psykiatri (CHP) er der set på muligheden for undervisning i lokaldemokrati og forberedelse af et fælles valgmøde på Grønnegade Kasernes Kulturcenter med politisk deltagelse, tilsvarende det som blev afholdt ved sidste valg.
Ved Ældrerådsvalget vil borgere kunne brevstemme på samme måde som til kommunalvalget (med mindre der bliver fredsvalg). Se i øvrigt bilag 2.
3. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Projektgruppen har været i dialog med CAM, hvor projektgruppen er blevet inviteret med på Integrationsrådsmødet d. 20. maj. Formålet er at få indsamlet inspiration til indsatserne samt gøre foreningerne opmærksomme på projektet.
4. Den generelle indsats Indsatsen for at fastholde eller styrke den generelle valgdeltagelse går på to ben:
Det skal være let og trygt at stemme. Derfor skal der etableres gode muligheder for at brevstemme og information om, hvor, hvornår og hvordan der kan brevstemmes. Muligheden for at brevstemme vil desuden være med til at øge muligheden for en høj stemmeprocent på trods af eventuelle restriktioner som følge af covid-19. Forberedelsen af KV21 oprettes som et projekt i CitizenLab. Her vil der være et visuelt overblik over perioden frem til valget samt indsatsen med at få etableret en tidslinje.
Projektgruppen tager stilling til, hvorvidt og evt. hvordan Næstved bruger KL's kampagne op til KV21 efterhånden som KL's materiale offentliggøres, herunder behov for evt. tilpasning og prioritering af indsatser. Ved KV17 valgte Næstved ikke at bruge KL's kampagne og kampagnemateriale "Tænk dig om før du ikke stemmer". Materialet forventes offentliggjort i slutningen af maj.
Baggrund for valg af målgrupper Valg af målgrupper er sket på baggrund af bl.a. afrapporteringen på aktiviteter til fastholdelse af valgdeltagelse fra sidste valg i 2017 (sag 220 på byrådets møde 19. december 2017). Derudover skriver Mandag Morgen i en artikel fra 1. marts 2021, at undersøgelser fra kommunalvalget i 2017 viser en tydelig sammenhæng mellem placering af socialklasse og stemmeprocent, hvor grupper længere fra arbejdsmarkedet er mere tilbøjelige til ikke at stemme. Under sidste valg afgav f.eks. blot 43,5 procent af kontanthjælpsmodtagere deres stemme (Københavns Universitet – Ny analyse: Vi er på vej mod et demokratisk A- og B-hold). Derudover viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem ung alder og fremmedsprog, som faktorer på lav valgdeltagelse.
Kommunikationsindsatsen ved KV21 Kommunikation planlægger to spor. En praktisk del og en kampagne del. Begge spor vil lægge sig op ad Danske Regioner og KL’s kommunikation om valget, men vil blive tilpasset Næstved Kommune. Det gælder i forhold til budskaber, målgrupper mv. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse af de foreløbige tanker om kommunikationsindsatsen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker