Byrådets møde 2021

”Regeringen vedtog i 2017 en ny Pesticidstrategi 2017-2021. Heri indgår der en række indsatser. Nogle af indsatserne retter sig mod pesticidforbruget på offentlige arealer, idet kommuner, regioner og staten fortsat skal sænke forbruget i overensstemmelse med den frivillige aftale fra 2007.

Alle landets kommuner er som udgangspunkt omfattet af aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer, idet KL er medunderskriver på aftalen. Men det er op til de enkelte kommuner at træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan de vælger at følge aftalen. Herunder også at træffe beslutning om, hvorvidt de vælger at benytte ukrudtsbrændere eller andre alternative teknikker til at bekæmpe ukrudt.” citat fra Miljøministeriets hjemmeside, https://mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/brugere-professionel-brug/offentlige-arealer/.

D. 3. maj 2021 fik Teknisk Udvalg en skriftlig orientering (Formål og brug af sprøjtegifte i Næstved Kommune, Næstved Park & Vej, april 2021). Det fremgår ikke af redegørelsen, hvordan Næstved Kommune fortsat skal udfase brugen af pesticider. Tværtimod ligger der vel implicit i redegørelsen, at den nuværende praksis (byggende på ”rettidig omhu”) er den billigste og mest effektive. Kortsigtede løsninger er ofte umiddelbart effektive og billige, mens de på sigt medfører væsentlige omkostninger, hvilket jo klart illustreres af de meget høje omkostninger, der er forbundet med oprydning af forurenede grunde. Det fremgår også implicit, at Næstved Kommune ikke har en handleplan for udfasning af brug af sprøjtemidler/pesticider i forlængelse af KL aftaler med Miljøministeriet. Så ”For at værne om drikkevandet og naturen i byerne ønsker Enhedslisten et endegyldigt stop for brug af sprøjtemidler på offentlige og private arealer ” Grønne byer og en hovedstad i udvikling", punkt 9 maj 2021. Offentliggjort d. 26. maj. Enhedslisten finder det ikke acceptabelt at afvente forhandlinger om regeringens oplæg og et eventuelt lovindgreb overfor kommunernes brug af sprøjtemidler. Næstved Kommune har netop ikke udvist rettidig omhu, men har (synes det) ignoreret forpligtelsen til at udfase brugen af sprøjtemidler. Næstved Kommune er i den heldige situation, at hovedparten af de danske kommuner gennem en længere årrække har indhøstet erfaringer med brug at andre metoder end sprøjtemidler og det vil derfor være muligt at træffe beslutning om hvilken for ukrudtsbekæmpelse, der skal benyttes i fremtiden (jf. eksempelvis Orientering fra Miljøstyrelsens nr. 34, Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter En case analyse af kommunernes erfaringer 18- 09-2019.

Enhedslisten forudsætter, at de økonomiske konsekvenser af en omlægning af Næstved Kommunes ukrudtsbekæmpelse indarbejdes i forslag til budget for 2022.

Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse § 11, stk. 1.

Made with FlippingBook - Online magazine maker