Punkt 108: Beslutninger om budgetændringer i 2021 og 2022-25 som følge af nye love
00.30.00-S00-6-21 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler pkt. 1-2 og godkender pkt. 3), 23.08.2021 Byrådet (godkender pkt. 1-2), 31.08.2021
Kommunerne får flere penge, hvis lovændringer; økonomiaftalen og beslutninger i finansloven medfører at vi får flere udgifter mv. Vi får trukket i vores bloktilskud, hvis lovændringer mv. betyder at vi får færre opgaver. Administrationen har gennemgået materialet fra staten og KL. Samlet anbefales budgettet reduceret med ca. 10 mio. kr. i 2021, men det forslås forhøjet med ca. 20 mio. kr. årligt i årene 2022-25, idet lovændringer og omlægning af puljer mv. medfører lavere udgifter i budgetterne for 2021, og højere udgifter i 2022-25. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Byrådet giver en bevilling i 2021 på -10.119.000 kr. på driften. Fordelingen på politikområder fremgår af bilag 1. 2. Byrådet reducerer indtægtsbevillingen på finansiering med 5.916.000 kr. i 2021. 3. Økonomiudvalget godkender, at der indarbejdes et øget budget på driften i budgetoplægget til 1. behandlingen på:
1) 17.923.000 kr. i 2022 2) 21.237.000 kr. i 2023 3) 20.642.000 kr. i 2024 4) 20.642.000 kr. i 2025
Beslutning Økonomiudvalget, 23.08.2021 Daniel Lillerøi var fraværende.
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3.1-3.4: Godkendt.
Byrådet, 31.08.2021 Elmer Jacobsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Kommunerne får et større bloktilskud, hvis lovændringer medfører øgede udgifter til kommunerne. Tilsvarende får vi trukket i bloktilskuddet, hvis lovændringerne medfører færre udgifter. Ændringerne er en del af økonomiforhandlingerne og fremgår af det såkaldte lov- og cirkulæreprogram. Ændringen i bloktilskuddet fordeles mellem landets kommuner efter befolkningstal. Næstved får 1,42% af landstallene.
Made with FlippingBook - Online magazine maker