Byrådets møde 2021

Punkt 11: Forslag fra byrådsmedlem Cathrine Riegels Gudbergsen

00.00.00-Ø40-1-21 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender) 26.01.2021

Byrådsmedlem Cathrine Riegels Gudbergsen har anmodet om at få sag på dagsordenen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet behandler det indkomne forslag. Beslutning Byrådet, 26.01.2021 Byrådet bakker op om forslaget. Teknisk Udvalg anmodes om at arbejde videre med forslaget og inddrage relevante udvalg. Sagsfremstilling "Lad os hjælpes ad med at gøre Næstved kommune til den kommune i Danmark med flest ladestandere. Med de nye generationer af el biler kan man lade en bil op fra 10-80 % på ca. 20 minutter. Så kan man lige nå at drikke en kop kaffe på tankstationen, læse avisen og strække benene eller for dem der gør det, støvsuge sin bil. Der er mange muligheder. Der pendler 8.500 personer til Næstved kommune hver dag, og ikke alle har mulighed for at lade bilen op på arbejdet. Vi har mange sælgere der kører rundt, min tese er at de fravælger en el bil fordi de frygter at løbe tør undervejs på en lang arbejdsdag. Sikkerhed og tryghed betyder meget for os som mennesker, også når vi køber bil. Vi har alle hørt om dem der har siddet i en kø og måtte slukke bilen og varmen fordi den ellers løb tør for strøm. En gammel historie som sidder fast. De fleste med elbiler får den ladet op hjemme om natten, og det vil formentlig være der flest får dækket behovet også i fremtiden, men det er ikke altid nok. Det er heller ikke alle steder det er muligt, ex. I rækkehuse skal der laves en fælles løsning, eller hvis man bor i en etageejendom af ældre dato er der heller ikke ladestandere, nye etageejendomme har kun få ladestandere. I Næstved har mange 2 biler, det vil være godt for den grønne omstilling hvis den ene af de to biler var en el bil. Forslaget går på at vi som kommune går forrest for at hjælpe alle der måtte have en interesse i at opsætte ladestandere til biler og cykler på kommunale områder, og/ eller med at lokalisere hvor behovet er størst. Vi ved hvad man må, vi kan let finde ud af hvem der ejer hvilke områder og sætte folk i kontakt med hinanden, hjælpe med at udpege områder hvor der kunne være et behov. Så det vi skal bidrage med er viden og service fra vore dygtige folk i forvaltningen."

Made with FlippingBook - Online magazine maker