Punkt 112: Godkendelse af nye principper for fastsættelse af garantiprovision vedr. forsyningsselskaberne
00.01.00-Ø60-5-21 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 23.08.2021 Byrådet (godkender), 31.08.2021
Byrådet skal godkende nye principper for fastsættelse af garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsselskaber. Beslutningen vil få økonomisk betydning for både de enkelte forsyningsselskaber og for Næstved Kommune. De individuelle garantiprovisioner vil give selskaberne en mer- eller mindreudgift til garantiprovision og det modsatte vil være gældende for Næstved Kommunes indtægt fra garantiprovisionen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Garantiprovision vedr. forsyningsselskaberne fastsættes med udgangspunkt i EU-Kommissionens minimumssatser baseret på bl.a. en risikovurdering af låntager (SMV-modellen) foretaget af Næstved Kommune. 2. Risikovurderingen foretages af kommunens revisionsselskab. 3. Førstegangsudgiften til risikovurderingen afholdes af Næstved Kommune. Den anslåede udgift på 160.000 - 200.000 kr. finansieres af politikområdet Finansiering ved budgetkontrollen pr. 1/9-21. 4. Når BDO har gennemført risikovurderinger af de eksisterende garantier til forsyningsselskaberne, forelægges sagen på ny for Byrådet med en samlet oversigt over de nye risikovurderinger, og kommunens forslag til fastsættelse af den fremadrettede garantiprovision for de enkelte selskaber. 5. Udgifter til fremtidige risikovurderinger i forbindelse med nye ansøgninger om kommunegaranti for lån betales af forsyningsselskabet/ansøger. 6. Der ved ændring af garantiprovisionen afledt af fremtidige risikovurderinger, besluttes at renten ændres på eksisterende lån og byggekreditter fra den 1. i måneden efter behandling af sagen. 7. Der besluttes en bagatelgrænse på 1,0 mio. kr., sådan at selskaber med et samlet engagement med kommunal garantistillelse på under 1 mio. kr. fritages for udarbejdelse af risikovurdering, og fortsætter med den aktuelt vurderede generelle markedsrente på 0,5% p.a. Beslutning Økonomiudvalget, 23.08.2021 Daniel Lillerøi, Klaus Eusebius Jakoben og Søren Revsbæk var fraværende. Ad 1-7: Anbefales.
Byrådet, 31.08.2021 Elmer Jacobsen var fraværende. Ad 1-7: Godkendt. Sagsfremstilling
Den fremlagte sag om godkendelse af nye principper for fastlæggelse af garantiprovision ved kommunal garantistillelse, skyldes en vurdering fra kommunens revisionsselskab BDO om, at der bør ske en skærpelse af de nuværende regler for fastlæggelse af garantiprovision i Næstved Kommune.
Made with FlippingBook - Online magazine maker