De almene boligafdelinger i Birkebjergparken og på Nygårdsvej 220-221 blev lagt sammen i 2012. Dermed skal der ifølge lovgivningen for almene boliger ske en harmonisering af huslejen over en periode så alle boliger i afdelingen ad åre kommer til at betale samme husleje. Derfor sker der en harmonisering over en 10-årig periode, hvor der varsles stigninger på mellem 0,0% og 3,3% jf. bilag med huslejeoversigt, der samtidigt tager højde for generelle prisstigninger samt ændrede drifts- og vedligeholdelsesbehov.
Administrationsbidraget anbefales forhøjet fra at udgøre 3.200 kr. pr. bolig/år til at udgøre 3.700 kr. pr. bolig/år. Årsagen skal bl.a. findes i ændrede lovkrav, dels håndtering af forbrugsregnskaber, idet der pr. 1.1.2022 skal ske månedlig afrapportering af forbrug til lejerne, dels nye regler fra 2021 om ekstern granskning af drift- og vedligeholdelsesplaner. Disse opgaver medfører mere administration og det er nødvendigt med ansættelse af yderligere en medarbejder for at kunne leve op til kravene.
Regnskaberne revideres af kommunens eksterne revisionsfirma sammen med kommunens øvrige regnskab efter de fastsatte regler i lov om kommunens styrelse.
Lovgrundlag - bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Økonomi
Administrationen oplyser, at forslag til de enkelte afdelingsbudgetter skal udarbejdes ud fra balanceprincippet. Det betyder, at samtlige driftsudgifter samt renter og afdrag på lån, som er optaget i forbindelse med opførelsen af boligerne, skal dækkes af den fastsatte husleje. Der er således ikke nogen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen. Indirekte kan huslejestigninger dog medføre øgede udgifter til boligydelse. Bilag Birkevænget 1-11 og 25-53, regnskab 2020
Enggårdsvej 3 og 5, regnskab 2020 Birkevænget 57-71, regnskab 2020 Eskadronvej 1-7, regnskab 2020 Farimagsvej 44-50, regnskab 2020 Farimagsvej 54, regnskab 2020 Gormsvej - regnskab 2020 Grimstrupvej 101, regnskab 2020 Helgesvej 1 og 3, regnskab 2020 Jasminvej 1-9, regnskab 2020 Kildegårdsvej 3-7, regnskab 2020 Jasminvej 6-14, regnskab 2020 Kildemarksvej 114-128, regnskab 2020 Lovvej 3, regnskab 2020
Obovej 5 og 6, regnskab 2020 Obovej 9-13, regnskab 2020 Orionvej 60, regnskab 2020
Made with FlippingBook - Online magazine maker