Lov om private fællesveje kap.9 § 55 omhandler, at en privat fællesvej istandsættes under kommunens kontrol, hvorved alle tilgrænsende grundejere deltager i udgifterne, også de ejendomme som ikke ligger i grundejerforeningen, men som er bidragspligtige, da de grænser til vejen. Det gælder f.eks. de tilgrænsende ejendomme med adresse til Niels W. Gades Vej, med vejadgang til H.C. Lumbyes Vej.
Administrationen vurderer, at løsningen med istandsættelse af kørebanen vil få det bedste resultat, hvis det udføres som et samlet arbejde, hvilket er muligt efter privatvejslovens § 55.
Det betyder, at kommunen kan medtage de ejendomme og boligselskaber, som grænser til og benytter H.C. Lumbyes Vej, i fordelingen af udgifterne til istandsættelsen.
Administrationen har skønnet følgende overslagsmæssige udgifter for arbejdet:
Asfaltslidlag AB8t 60/m2
160.173,00 kr.
Planfræsning 2,5 cm
90.909,00 kr.
Håndopretning 5t
50.000,00 kr.
Uforudsete udgifter 10%
30.000,00 kr.
Administrationsgebyr
15.000,00 kr.
Udgifter excl. moms
345.082,00 kr.
Udgifter incl. moms
432.602,50 kr.
Der henvises til bilag 2 - vejbidragsoversigt, hvor det fremgår hvor store bidrag de enkelte ejendomme skal betale til istandsættelsen. Det fremgår at for de ejendomme med flere lejligheder, har administrationen vægtet at vejbidraget for et parcelhus svarer til et vejbidrag for 2 lejligheder.
For at gennemføre et samlet arbejde, skal de vedligeholdelsesforpligtigede orienteres herom. Administrationen foreslår, at der gennemføres en skriftlig procedure jf. privatvejslovens § 48 stk. 4. Alternativet hertil er, at istandsættelsen kræves besluttet udført af de tilgrænsende grundejere, til istandsættelse af hvert enkelt grundejers vejstykke, og til egen betaling. Grundejerne har efterfølgende 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til den fremsendte vejkendelse.
Jvf. privatvejsloven skal Byrådet vedtage vejkendelsen. Økonomi
Administrationen kan oplyse, at der er tale om et udlæg, hvor den fulde udgift dækkes af de tilgrænsende ejendomme. Iflg. konteringsreglerne registreres udgifterne og indtægterne over driftsregnskabet på funktion 203 " Arbejder for
Made with FlippingBook - Online magazine maker