Byrådets møde 2021

Kriterier for borgerforslag Borgerne kan på nuværende tidspunkt via kommunens hjemmeside (Link til borgerforslag) læse om kriterierne for at få et borgerforslag behandlet i Byrådet.

Man skal være borger i Næstved Kommune for at stille et borgerforslag. Der skal være tale om et forslag, som Byrådet har myndighed til at behandle – og det må ikke være et forslag, som Byrådet allerede har behandlet. Der skal være opbakning fra 1300 andre borgere via fysisk indsamling af underskrifter. Forslaget skal overholde dansk lovgivning.

Administrationen har indhentet erfaringer fra andre kommuner. Kommunerne nævner, at borgerne benytter ordningerne til at stille spørgsmål, som er af driftsmæssig karakter eller til sager, som allerede har været politisk behandlet. Skanderborg Kommune har haft succes med at få ét forslag politisk behandlet, som handlede om bevarelse af landbrugsskolerne. Kommunerne peger på, at borgerinddragelsen sker gennem flere andre kanaler.

Borgerinddragelse Næstved Kommune arbejder med flere typer borgerinddragelse. Eksempelvis kan borgerne stille spørgsmål direkte til Byrådet under Byrådets spørgetid. Der afholdes temamøder i fagudvalgene, hvor borgerne har mulighed for at bidrage med deres erfaringer og forslag. Borgerne inddrages i forbindelse med høringer, som offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byrådsmedlemmerne benytter initiativretten i Byrådet til at få behandlet emner og spørgsmål, som udspringer af konkrete henvendelser fra borgerne. Grundet COVID-19 pandemien har det ikke været muligt at invitere borgerne til at deltage i fysiske borgermøder. Derfor har der været afholdt virtuelle borgermøder i flere fagudvalg via Facebook og hjemmesiden. Digitale muligheder for borgerinddragelse Næstved Kommune har en platform for digital borgerinddragelse, CitizenLab. Heri er mulighed for at åbne op for en funktionalitet, der gør det muligt at modtage borgerforslag digitalt, som samtidig præsenteres så andre borgere kan se og kommentere på forslaget. Pt. er der ikke åbnet for denne funktionalitet i CitizenLab. Muligheden for at fremsende og foretage de forslagsstøttende underskriftindsamlinger i CitizenLab forudsætter, at der tilkøbes NEMID integrationen. Prisen for integrationen af NEMID er 22.500 kr. pr. integration (engangsbeløb) + 15.000 kr. på den årlige licenspris for CitizenLab.

Da Næstved Kommune i indeværende byrådsperiode ikke har modtaget borgerforslag via muligheden på hjemmesiden anbefaler administrationen, at denne mulighed i CitizenLab ikke tilkøbes.

På baggrund af Byrådets drøftelse/evaluering udarbejder administrationen en beslutningssag til et kommende møde. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 - Forslag fra Det Radikale Venstre (borgerforslag) den 27.juli 2017

Made with FlippingBook - Online magazine maker