Byrådets møde 2021

Lokalplanområdet er beliggende langs Pederstrupvej omkring den tidligere materialeplads, og omkranses af en ringvej mod vest. Lokalplanområdet er beliggende i Mogenstrup bymidte, og har på den østlige side af Pederstrupvej Mogenstrups centerområde og omkranses ellers af boligområder.

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og bliver overført til byzone ved lokalplanforslagets endelige vedtagelse.

Indhold i lokalplanforslaget Lokalplanområdet foreslås delt op i to delområder. Delområde I udlægges til tæt/lav boligområde og lægger sig dermed op af dobbelthusene i andelsforeningen Stenlunden mod vest. Delområde II udlægges til åben/lav boligområde og viderefører hermed den eksisterende bebyggelse langs Pederstrupvej.

Lokalplanområdet foreslås vejbetjenes fra enten Pederstrupvej eller Stejlehøjen.

Lokalplanforslagets forhold til kommuneplanen Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2021. Derfor fremlægges der samtidig forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 med ændrede rammebestemmelser. Tillægget erstatter eksisterende kommuneplanramme 2.2 BE2 med en ny ramme, 2.2 B6, som overfører kommuneplanområdet fra blandet bolig og erhvervsområde til boligområde. Samtidig ændres den maksimale bebyggelsesprocent fra 50 til 40, jf. bilag 2.

Offentlig høring Administrationen indstiller, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring i perioden den 28-09-2021 til den 23-11-2021. Samtidig indstilles det, at der afholdes borgermøde den 14. oktober 2021 kl. 16.30 til 18.00 i Mogenstrup.

Miljøvurdering Administrationen har på baggrund af en screening vurderet, at planforslagene ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Beslutningen er truffet, da planerne udelukkende fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, som vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen vurderer, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Lovgrundlag Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 973 af 25. juni 2020.

Den politiske sagsgang Plan- og Erhvervsudvalget besluttede at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan 112 for Pederstrupvej i Mogenstrup på mødet d. 04-11-2019. (sag nr. 116). Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Made with FlippingBook - Online magazine maker