Byrådets møde 2021

Der findes arealer, som ikke kan eller ønskes omdannet til vild natur, og som kræver jævnlig græsklipning. Park & Vej foretager i dag dette arbejde manuelt. Nye leddelte græsklipperobotter kan mindske driftsomkostningerne og forbedre arbejdsmiljøet i forhold til den manuelle udførelse af arbejde på skråningsarealer. Med det nuværende materiel, er der desuden meget transporttid forbundet med at vedligeholde græsarealer i specielt landområder. Der er således et stort potentiale for at opnå en besparelse, da en græsklipperobot arbejder selv og ikke skal transporteres, men kan igangsættes

automatisk. Samtidig kan eksisterende traktorer/slåmaskiner frigøres til andre opgaver. Der søges om 1,2 mio. kr. i 2022. Der forventes en årlig besparelse på 240.000 kr.

8. Kultur og Fritid løfter sårbare børn og unge Center for Kultur og Borgerservice ønsker at iværksætte en indsats i hele kommunen, som sikrer at børn og unge i udsatte positioner får mulighed for og motiveres til at deltage i kultur- og fritidslivet. Det har mange kvaliteter og skaber værdi og velvære i børn og unges liv at deltage i fællesskaber omkring kultur- og fritidslivet. Det har bl.a. betydning for dannelse, identitet, sundhed og almindelig socialisering og uddannelse. Indsatsen har således forebyggende effekter i forhold til at understøtte sårbare børn og deres familier, og kan bidrage til at begrænse omfanget af sårbare, der har brug for hjælp fra det offentlige. Der søges om 0,2 mio. kr. i 2022, 1 mio. kr. i 2023, 2 mio. kr. i 2024 og 1,5 mio. kr. i 2025. Der er ikke estimeret nogen besparelse, men der forventes en besparelse i form af begrænsning af antallet af sårbare, der har brug for hjælp fra det offentlige. 9. Lige muligheder for alle ledige til arbejde og uddannelse Ansøgningen til investeringspuljen skal understøtte arbejdet med at hjælpe flere borgere med at få hjælp til at kunne læse, stave og være digitale. Der søges om ansættelse af en FVU-koordinator (Forberedende Voksen Undervisning) som skal klæde medarbejdere i CAM på til at kunne vejlede de borgere de har behov for at få styrket deres læse, stave og digitale færdigheder for at kunne få et job eller komme i uddannelse. Derudover søges der om køb af op til 1500 licenser til CD-ord, som er et hjælpeværktøj til alle ledige, som har svært ved at læse og stave. Der søges om 850.000 kr. om året i fire år. Forventet årlig besparelse på 1,2 mio. kr. efter 3 år. 10. Styrket indsats ift. specielt SSH og SSA-eleverne Projektet indebærer en styrket indsats for at mindske frafald på SOSU-uddannelserne, fastholde de færdiguddannede elever i Næstved Kommune, øge kvaliteten i praktikforløb, styrke mentorfunktioner og reducere sygefravær. Der søges om 2 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. i 2023, 1,0 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2024. Forventet besparelse på 2 mio. kr. efter 4 år. 11. Kampen mod ensomhed Ansøgning om etablering af en online videotjeneste, hvor frivillige og ensomme borgere møder hinanden - målrettet borgere på psykiatri og sundhedsområdet. Et tilbud som skal have åbent 24/7. Der søges om 300.000 kr. i 2022 og 150.000 kr. i 2023. Forventet besparelse på 300.000 kr. fra 2024.

12. Akut boliger på handicapområdet Boliger anvendes til afklaring, eller indtil der er en ledig plads på vore nuværende boliger og henvender sigt primært til borgere med senhjerneskade.

Made with FlippingBook - Online magazine maker