Punkt 159: Godkendelse af betalingsvedtægt for NK-Spildevand
06.00.00-Ø00-1-21 Resume Politisk behandling
Teknisk Udvalg (anbefaler), 11.10.2021 Økonomiudvalget (udtaler sig), 01.11.2021 Byrådet (godkender), 09.11.2021
Bestyrelsen for NK-Spildevand A/S har den 29. april 2021 godkendt en ny betalingsvedtægt som erstatning for den gældende betalingsvedtægt fra 2014. Næstved Kommune skal legalitetsgodkende betalingsvedtægten, dvs. sikre, at den er i overensstemmelse med spildevandsplanen og lovgivningen i øvrigt.
Betalingsvedtægten for NK-Spildevand A/S er revideret på følgende områder: Opdatering af referencer til lovgivning, håndtering af bimålere i forbindelse med fradrag i vandafledningsbidrag, særbidrag og opdatering af klageadgang.
Teknisk Udvalg behandlede oprindeligt sagen ved udvalgets møde den 30. august 2021. Efter ønske fra udvalget er sagen uddybet omkring bimålere og fremsættes derfor i en uddybet version til udvalgets behandling. INDSTILLING Administration indstiller, at Byrådet godkender den af bestyrelsen godkendte betalingsvedtægt for NK-Spildevand 2021. Beslutning Teknisk Udvalg, 11.10.2021 Anbefales.
Økonomiudvalget, 01.11.2021 Anbefales.
Byrådet, 09.11.2021 Godkendt. Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede oprindeligt sagen ved udvalgets møde d. 30. august 2021 (sag nr. 107). Ved mødet blev følgende besluttet: "Udsættes, idet udvalget ønsker en nærmere redegørelse for hjemlen til at montere Næstved Forsynings bimålere på lokaliteter, som ikke modtager vand fra forsyningen, men fra andre vandværker. Sagen sendes tilbage til administrationen for en udredning heraf." Sagen er derfor opdateret med en uddybning af det ønskede.
Den af bestyrelsen vedtagne betalingsvedtægt fremgår af bilag 1, hvor ændringer i forhold til den nu gældende betalingsvedtægt er fremhævet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker