De enkelte ændringer kommenteres i det følgende.
Opdatering af referencer til lovgivning Den gældende betalingsvedtægt er fra 2014. Der er sket mange opdateringer i lovgivningen siden 2014, hvorfor referencerne til gældende love er blevet opdaterede.
Håndtering af bimålere i forbindelse med fradrag i vandafledningsbidrag Erhvervsejendomme kan efter stk. 4.2.6 i betalingsvedtægten opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke ledes til spildevanssystemet i forbindelse med produktionen. For at få fradrag skal vandforbruget kunne henregnes til den primære produktion (der vil typisk være tale om vand til husdyr eller afgrøder). Forbrugeren skal kunne dokumentere størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget. Det sker som udgangspunkt ved montering af en bimåler på virksomhedens interne vandinstallationer.
NK-Spildevand A/S ønsker en bedre/sikrere kontrol omkring placering, håndtering, aflæsning og vedligehold af disse målere. Dette ønsker bestyrelsen at opnå ved at lade NK-Vand A/S levere bimålerne og lade målerne indgå i NK-Vands målertekniske kontrol- og vedligeholdelsesprogram på samme vilkår som NK-Vands egne/øvrige målere.
Det fremgår derfor af betalingsvedtægten, at fradrag i vandafledningsbidrag som udgangspunkt kun vil kunne godtages, såfremt bimåleren er leveret af NK- Forsyning A/S.
Det vil i givet fald medføre, at alle eksisterende bimålere, der udløser fradrag i vandafledningsbidraget, skal udskiftes inden d. 1. januar 2022.
Ca. 150-200 virksomheder vil blive påvirket af ændringerne.
Erhvervsejendomme vil skulle betale en årlig leje pr. bimåler på samme niveau som målerafgiften i NK-Vand A/S. Bimåleren fjernaflæses en gang årligt ifm. årsafregningen.
Er måling af vand, der medgår til primær produktion, ikke mulig, kan der fortsat ansøges om dispensation for krav om bimåler til NK-Forsyning med beregning af reduktionen ved anvendelse af anden anerkendt metode.
Uddybning af hjemmel for bimålere Udgangspunktet for betaling af spildevandsafgiften er, at man betaler i henhold til det vandforbrug, man har haft. Det er så muligt at søge om et fradrag i vandforbruget og forsyningsselskabet kan godkende dette og i den forbindelse fastsætte nogle vilkår for godkendelsen.
Det fremgår af betalingsloven § 3, Stk. 2. at ”De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet
Made with FlippingBook - Online magazine maker