Byrådets møde 2021

og godkendes af kommunalbestyrelsen”.

I vejledningen til betalingsloven (som er fra før udskillelsen af forsyningsselskaberne og derfor ikke opererer med en ansvarsopdeling mellem forsyningsselskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen) hedder det: ”Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. danner den overordnede ramme for de enkelte kommunalbestyrelsers udformning af betalingsregler for såvel offentlige som private spildevandsanlæg, der afleder til det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen skal ud fra denne lovmæssige ramme udarbejde en kloakbetalingsvedtægt, hvori de mere detaljerede regler for betaling for afledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg i kommunen vedtages.”

”Der er ikke i loven fastsat nærmere regler om den praktiske opkrævning af bidrag - herunder hvordan bidragene skal opkræves og hvem der forestår opkrævningen. Det er således overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte nærmere regler herfor i betalingsvedtægten.”

Der er således vide rammer for, hvad der kan fastsættes i betalingsvedtægten. Der kan ikke henvises til en eksplicit hjemmel for krav til bimålere, ud over den vedtagne betalingsvedtægt.

Brancheorganisationen Danva har udarbejdet et notat (bilag 2), som NK-Spildevand nu i lighed med de fleste af landets øvrige forsyningsselskaber ønsker at følge og få indarbejdet i den nye betalingsvedtægt.

For dog at præcisere, at der efter en konkret vurdering kan opnås reduktion uden anvendelse af bimåler, er følgende tilføjet pkt. 4.2.6: "Er måling af vand, der medgår til primær produktion, ikke mulig, kan der fortsat ansøges om dispensation for krav om bimåler til NK-Forsyning, med beregning af reduktionen ved anvendelse af anden anerkendt metode."

Særbidrag Der opkræves særbidrag for spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand. Der er nu ensrettet beregningsregler og grænseværdier for alle forsyningsvirksomheder. Beregning af særbidrag fremgår af takstblad.

Der opkræves kun særbidrag, når de samlede administrative omkostninger i forbindelse med opkrævning af særbidraget ikke overstiger selve indtægten ved særbidraget. De administrative omkostninger har hidtil været væsentlig højere end mulig indtægt, hvorfor der ikke pt. opkræves særbidrag.

Opdatering af klagegang Klageadgangen er ændret siden 2014, hvorfor denne er blevet opdateret. Kunder kan nu indgive klage ved tvister med NK-Spildevand A/S til Nævnenes Hus (www.naevneneshus.dk).

Made with FlippingBook - Online magazine maker