affaldstyper som henteordninger gældende fra 1. juli 2021. Først den 7. juli 2021 offentliggjorde staten den nationale affaldsplan, og dermed blev det muligt at udarbejde en nye affaldsplan for Næstved Kommune.
Forslag til affaldsplan 2021-2032 Forslag til affaldsplan er opbygget med tre obligatoriske afsnit om kortlægning, målsætning og planlægning. Dertil kommer tre ekstra afsnit omkring klimamæssige konsekvenser, sammenhæng med kommunens øvrige strategier og planer og en tids- og aktivitetsplan. Planen vedrører husholdningsaffald fra private husholdninger.
Desuden indgår i planen, at erhvervene fortsat skal sikre en høj genanvendelse ved selv at finde løsninger for deres genanvendelige affald, og i de kommende år også forbrændingsegnet affald. For øvrigt erhvervsaffald skal kommunen sikre, at der er modtagekapacitet til, at erhvervet kan håndtere deres øvrige erhvervsaffald (kapacitets- og anvisningspligt).
Forslagets hovedindhold er udarbejdet i samarbejde med de øvrige AffaldPlus kommuner og er derefter blevet gjort specifik for Næstved Kommune. Herunder at Næstved Kommune, som den eneste i AffaldPlus-samarbejdet, indsamler 10 affaldsfraktioner fra husstanden.
Øget genanvendelse Der forventes en optimering af indsamlingsordningerne ved husstandene og genbrugspladser for at nå den nationale målsætning for genanvendelsen på 55% i 2025 og 60% i 2030.
Fra 2020 benyttes en ny metode til beregning af genanvendelsesprocenten, hvor der skal regnes med reel genanvendelse. Tidligere beregnede genanvendelsesprocenten ud fra hvor meget der blev indsamlet med henblik på genanvendelse. Den nye metode betyder, at det indsamlede materiale, der ikke kan indgå i et nyt produkt, ikke må medregnes.
Der er i 2020 opnået 49% genanvendelse efter den nye beregningsmetode, som omfatter både husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra erhverv. Miljøministeriet har i den nationale affaldsplan opsat et pejlemærke for genanvendelse af husholdningsaffaldet på 50% i 2025 (uden have- og byggeaffald). Til sammenligning er genanvendelsen af husholdningsaffald i Næstved Kommune allerede på ca. 43% i 2020.
I forslaget til optimeringen af indsamlingsordningerne arbejdes med forskellige strategier til at øge genanvendelsen. Eksempelvis informationskampagner og analyser af, hvor meget genanvendeligt affald, som der er i restaffaldet eller det brændbare affald på genbrugspladserne.
Arbejdet med affaldshåndteringen i planperioden vil foregå under iagttagelse af tiltag med affaldsforebyggelsen, der fremgår af den nationale plan for forebyggelse, og kommunens klimaplan og øvrige strategier.
Planens klimamæssige konsekvenser ved øget reelle genanvendelse er beregnet. Der er CO2 fortrængt 21.675 ton i 2020 og forventes 27.478 ton i 2025. I basisåret 2014 er 16.044 ton CO2 fortrængt.
Tidsplan
Made with FlippingBook - Online magazine maker