2. Sammensætning af enhedsbestyrelsen.
Det vil være Byrådet, der som eneejer af holdingselskabet udpeger den siddende bestyrelse, herunder også et eller flere eventuelle eksterne medlemmer, som ikke er medarbejderrepræsentanter eller forbrugerrepræsentanter. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen fremover skal bestå af ni medlemmer, fem valgt af Byrådet og fire valgt af medarbejder- og forbrugerrepræsentanter. Den foreslåede sammensætning kan få den konsekvens, at de medlemmer af bestyrelsen, som er medlemmer af Byrådet vil kunne komme i mindretal i bestyrelsen, såfremt bestyrelsen bliver suppleret med eksterne medlemmer. Økonomiudvalget har spurgt, om det er lovligt at sammensætte bestyrelsen sådan, at byrådsmedlemmerne kan komme i mindretal i selskabsbestyrelsen ved en udpegning af eksterne medlemmer. Da også eksterne medlemmer af bestyrelsen skal vælges af generalforsamlingen, som tegnes af Byrådet, er dette lovligt og i overensstemmelse med selskabsreglerne. Hvis eksterne medlemmer af bestyrelsen handler i strid med Byrådets interesser i selskabet, så kan Byrådet udskifte disse og vælge andre medlemmer af enhedsbestyrelsen på selskabets generalforsamling.
Det skal bemærkes, at forbrugerindflydelsen i bestyrelsen kan indskrænkes til valg af en forbrugerrepræsentant i medfør af vandsektorlovens § 12 og elforsyningslovens § 41, idet selskabet er ejet af en kommune, og medarbejderne vælger repræsentation til bestyrelsen i medfør af selskabsloven § 140.
Ved valg af kun en forbrugerrepræsentant, så vil en enhedsbestyrelse på ni personer med to medarbejderrepræsentanter, en forbrugerrepræsentant og et eksternt medlem med særlige kompetencer kunne bibeholde et flertal af kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen på fem personer.
Administrationen skal anbefale, at Byrådet sikrer et flertal af byrådsmedlemmer i en fremtidig enhedsbestyrelse.
Administrationen skal anbefale, at enhedsbestyrelsens formand og næstformand udpeges på generalforsamlingen og dermed de facto vælges af Byrådet.
3. Om funktionsperioden.
Da det fremgår af selskabets vedtægter, at en ny bestyrelse tiltræder ved valg på selskabets generalforsamling, så skal det anbefales, at de byrådsmedlemmer af bestyrelsen, som Byrådet peger på i forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen hvert 4. år, først tiltræder bestyrelsen i NK-Forsyning A/S efter afholdelse af generalforsamling i førstkommende forår efter et kommunalvalg. Det vil være i overensstemmelse med selskabets egne vedtægter og med selskabslovgivningen. Så vil en afgående bestyrelse kunne aflægge årsregnskab for det år, hvori bestyrelsen har virket. I modsat fald, skal det anbefales, at der hvert 4. år indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i januar måned efter kommunalbestyrelsesvalget med henblik på nyvalg af enhedsbestyrelsen på denne generalforsamling. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Skematisk oversigt over ændringer
Made with FlippingBook - Online magazine maker