Byrådets møde 2021

Punkt 21: Frigivelse af anlægsmidler til opførelse af ny daginstitution på Stenlængegårdsområdet

82.06.01-P20-1-20 Resume Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget (anbefaler), 01.02.2021 Økonomiudvalget (udtaler sig), 08.02.2021 Byrådet (godkender), 23.02.2021

Det er i forbindelse med budgetforliget besluttet at fremrykke opførelsen af en ny daginstitution på Stenlængegårdsområdet. Der er i anlægsbudgettet afsat 21 mio. kr. 2021 og 3 mio. kr. i 2022 til realisering af projektet. Byrådet skal godkende frigivelse af anlægsbevillingen. INDSTILLING Administrationen indstiller, Byrådet frigiver en samlet anlægsbevilling på 24 mio. kr., hvoraf 21 mio. kr. frigives som anlægsrådighedsbeløb i 2021 og 3 mio. kr. som anlægsrådighedsbeløb i 2022. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 01.02.2021 Anbefales.

Økonomiudvalget, 08.02.2021 Lars Hoppe Søe var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 23.02.2021 Godkendt. Sagsfremstilling Det er i forbindelse med budgetforliget besluttet at fremrykke opførelsen af en daginstitution på Stenlængegårdsområdet.

Administrationen har igangsat processen med planlægningen og organisering af projektet.

Børne- og Skoleudvalget er byggeudvalg for projektet, således at ansvaret for byggeriets gennemførelse bliver under Børne- og Skoleudvalget. Herudover er der nedsat en styregruppe bestående af direktøren for området, som formand, bistået af centerchefen for Dagtilbud og Skole, centerchefen for Trafik og Ejendomme, teamlederen for Team Ejendomme, områdeleder for Dagtilbud Øst samt en intern bygherrerådgiver. Styregruppen afrapporterer til Børne- og Skoleudvalget. Endvidere nedsættes følgegrupper med repræsentanter fra blandt andet kommende brugere, teknisk service- og driftspersonale.

Made with FlippingBook - Online magazine maker