Byrådets møde 2021

Punkt 22: Beslutning om frigivelse af midler til projektering og etablering af nye veje i Stenlængegårdsområdet

05.01.02-G01-1-20 Resume Politisk behandling

Teknisk Udvalg (anbefaler), 25.01.2021 Økonomiudvalget (udtaler sig), 08.02.2021 Byrådet (godkender), 23.02.2021

Der er på budgettet i 2020 afsat midler til etablering af ny infrastruktur i Stenlængegårdsområdet. Planlægningen af en ny daginstitution og svømmehal pågår, og forud for igangsætning af byggeriet, skal infrastrukturen være på plads. Byrådet skal beslutte, om midlerne til vejanlæggene skal frigives, således at projektering og efterfølgende anlæg kan igangsættes. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. at der gives en anlægsbevilling på 6.5 mio. kr., således at projektering og anlæg af ny infrastruktur i Stenlængegårdsområdet kan påbegyndes. 2. at rådighedsbeløbet på 6,5 mio. kr. afsat i 2020 overføres til 2021 og frigives. Beslutning Teknisk Udvalg, 25.01.2021 Ad 1 – 2: Anbefales.

Økonomiudvalget, 08.02.2021 Lars Hoppe Søe var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.

Byrådet, 23.02.2021 Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling

På budgettet for 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 6.5 mio. kr. til nødvendig infrastruktur til svømmefaciliteter. Beløbet søges nu overført til 2021 og frigivet. Midlerne skal sikre, at der kan anlægges den nødvendige infrastruktur til den nye svømmehal, samt tilpasning af den eksisterende Stenlængegårdsvej, hvor der planlægges etableret en venstresvingsbane.

Ved den seneste budgetforlig for 2021-2022, blev det desuden besluttet at afsætte midler til etablering af en ny daginstitution, som efterfølgende er blevet placeret i Stenlængegårdsområdet. Der er i det pågældende rammeområde kun planlagt offentlige formål, og der er derfor ikke salgsbare arealer som kan finansiere det nødvendige vejanlæg til daginstitutionen. Det foreslås derfor, at også denne vej søges finansieret af de 6,5 mio. kr.

Made with FlippingBook - Online magazine maker