Undlod at stemme 10: Lars Hoppe Søe (B), Klaus Eusebius Jakobsen (B), Carsten Rasmussen (A), Michael Perch (A), Linda Frederiksen (A), Aligo Francis (A), Tina Højlund Pedersen (A), Brian Hornbek (A), Marianne Olsen (A), Thor Temte (A). Sagsfremstilling Byrådet behandlede på møde den 30. november 2021 forslag til ny styrelsesvedtægt for Næstved Kommune 2022- 2025. Referat vedlagt som bilag 1 til sagsfremstillingen.
Det fremgår af Byrådets beslutning, at Byrådet oversendte forslaget til 2. behandling, dog med tilføjelsen om, at Byrådet ønsker to forslag til vederlagsmodel for formandsvederlaget ved 2. behandlingen, og for medlemmerne blev der fastsat en frist for indsendelse af skriftlige ændringsforslag inden 1. december 2021 kl. 12.
Borgmesteren foreslår, at Branding og Mærk Næstved Puljen flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalget til Økonomiudvalget idet det hører sammen med bosætning. Administrationen har ingen bemærkninger hertil.
De skriftlige ændringsforslag er som følger:
C foreslår, at Klima- og Miljøudvalget ændrer navn til Klima,- Miljø, og Friluftsturismeudvalget. Administrationen har ingen bemærkninger hertil. C foreslår, at der under Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalgets opgaver tilføjes, at udvalget skal understøtte unge under 30 år, der ikke skal i uddannelse men i job. Administrationen skal bemærke, at udvalget varetager den beskæftigelsesrettede indsats for alle over 18 år, så opgaven er placeret i udvalget. A foreslår, at "Udpegning af parkeringspladser, hvor der skal etableres ladestandere til el-biler, både i Næstved By og i centerbyerne" tilføjes opgaverne under Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget. Administrationen skal bemærke, at udpegning af ladestandere til el kan indgå i forhold til konkret planarbejde, men også i forhold til køb og salg af ejendom, og udpegning af el-ladepladser kan udgøre en del af en grøn omstilling med fokus på klima, hvorfor det anbefales, ikke at placere opgaven med udpegning af konkrete parkeringspladser i et udvalg, da opgaven alt efter konteksten følger opgaverne i flere udvalg.
A foreslår, at Bibliotek og Borgerservice skal forblive under Kultur- og Idrætsudvalget, da det skaber medarbejderfleksibilitet ift ressourcer og borgerbetjening. Administrationen skal bemærke, at kun Borgerserviceopgaven er foreslået flyttet fra Kultur -og Idrætsudvalget, men administrationen har i øvrigt ingen bemærkninger.
SF foreslår, at Neuropædagogisk støtte og genoptræning (Hjerneskadecentret) samt VISP placeres i Sundheds-og Forebyggelsesudvalget. Administrationen skal bemærke, at de tre områder vedr. VISP, Hjerneskade og Neuropædagogisk Center samlet placeres under samme udvalg, da målgruppen for tilbuddene modtager flere ydelser i tæt sammenhæng med den sociale indsats. VISP og Hjerneskadecenteret er i forvejen forslået placeret i Socialudvalget af administrationen.
SF foreslår, at Ansvar for Udvikling og drift af Næstved Sundhedscenter synliggøres i styrelsesvedtægten. Administrationen kan anbefale dette.
Made with FlippingBook - Online magazine maker