Punkt 24: Ændring af Styrelsesvedtægt 2019 - 2021
00.22.04-A30-2-17 Resume Politisk behandling
Byrådet (godkender), 26.01 2021 Byrådet (godkender), 23. 02 2021 INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet vedtager ændring af styrelsesvedtægten med tilføjelsen af kapitel om borgerrådgiverfunktion. Beslutning Byrådet, 26.01.2021 Godkendt.
Byrådet, 23.02.2021 Godkendt. Sagsfremstilling
Byrådet traf den 15. december 2020 beslutning om at etablere en borgerrådgivningsfunktion i henhold til styrelsesloven § 65e. Denne beslutning nødvendiggør en ændring af Styrelsesvedtægten for Næstved Kommune jf. styrelsesloven § 65e, idet bestemmelser om funktionsoprettelsen skal beskrives i styrelsesvedtægten.
Ændringen medfører at der indsættes et nyt kapitel VII med oplysning om borgerrådgivningsfunktionen i Styrelsesvedtægten af 23. april 2019:
Kap. VII oprettelse af en Borgerrådgivningsfunktion: § 22. Der etableres en Borgerrådgiverfunktion, som administreres under byrådet.
Stk. 2. Borgerrådgiverfunktionen skal bistå Byrådet med dettes tilsyn - og kontrolfunktioner i forhold til udvalg og forvaltninger, samt varetage nærmere af Byrådet fastsatte opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning.
Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger Borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed.
Nugældende kap. VII om ikrafttræden og ændringer i vedtægten bliver således til kap. VIII med oplysninger om ikrafttrædelse og ændringer.
Udkast til ny styrelsesvedtægt skal behandles af Byrådet to gange på møde med seks dages mellemrum.
Made with FlippingBook - Online magazine maker