“Næstved Kommune er indstillet på at yde kommunegarantien til Lejerbo afd Vejgården, såfremt der i forbindelse med udskiftningen af gasfyret også iværksættes afprøvning af en grønnere løsning som eksempelvis varmepumpe. Dette med henblik på at tage hul på en grøn omstilling. Næstved Kommune hører gerne Vejgårdens bemærkning hertil.”
For stemte 14: V (9), 1 (F), Ø (1), B (2) Per Sørensen (A). Imod stemte 15: C (3), A (11), D (1). Forslaget nedstemt.
Afstemning om administrationens indstilling: For stemte 24: A (11), C (3), V (9) D (1). Imod stemte 5: Ø (1), B (2), Per Sørensen (A) F (1). Administrationens indstilling godkendt. Sagsfremstilling
Lejerbo har fremsendt en ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse af et 20-årigt realkreditlån på 1.076.000 kr. til udskiftning af afdelingens eksisterende gasfyr fra 2004 med nye gasfyr i Lejerbos afdeling 763-0, Vejgården.
Der ansøges desuden om kommunal garantistillelse på 100% af lånet på 1.076.000 kr.
Beboerne i afdelingen kunne ved afdelingsmødet vælge imellem at udskifte de eksisterende gasfyr med enten varmepumper eller nye gasfyr, og afdelingen valgte nye gasfyr med stemmerne 17-0. En afgørende faktor i valget har formentligt været, at løsningen med varmepumper kostede lidt mere end 3 gange så meget som nye gasfyr.
Det er Lejerbos vurdering, at omkostninger til varmeforbrug i denne afdelings boliger vil falde fra de nuværende 6.000 kr. - 7.000 kr. om året til 4.800 kr. - 5.600 kr. om året med et nyt gasfyr, og med en varmpumpe vil være 3.600 kr. - 5.000 kr. om året. Se nærmere om dette i bilag 4.
Ved en varmepumpeløsning ville huslejen stige med 13,66%, hvilket svarer til en huslejestigning på mellem 768 kr. og 1.200 kr. pr. måned, hvilket er 9.216 kr. - 14.400 kr. om året afhængigt af boligens størrelse. Se bilag 2.
En udskiftning til nye gasfyr vil medføre en huslejestigning på 3,4%, hvilket svarer til en huslejestigning på mellem 191 kr. og 254 kr., hvilket er 2.292 kr. - 3.048 kr. om året afhængigt af boligens størrelse. Se bilag 3.
Afdelingen ligger i Herlufmagle, og det er ikke muligt at blive tilsluttet fjernvarme.
Projektet er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 4. november 2020, og af organisationsbestyrelsen på et møde den 30. november 2020.
Made with FlippingBook - Online magazine maker