Punkt 193: Anmodning om kommunal garanti til udskiftning gasfyr - Lejerbos afdeling 767-2, Toksværdparken
03.11.08-Ø60-3-21 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 01.11.2021, 13.12.2021 Byrådet (godkender), 21.12.2021
Lejerbo har fremsendt en ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse af et 20-årigt realkreditlån på 955.000 kr., hvor der skal stilles 100% kommunal garanti. Pengene skal bruges til udskiftning af de nuværende gasfyr fra 2006 med nye gasfyr i Lejerbos afdeling 767-2, Toksværdparken. Lånet vil medføre en huslejestigning på 3,49%. Byrådet skal tage stilling til, om den ønskede garanti kan stilles. Det skal bemærkes, at sagen har været behandlet i Økonomiudvalget den 1. november 2021, hvor den blev sendt tilbage til administrationen med ønske om at se de samlede beregninger for også alternativerne til gasfyr. Administrationen har modtaget bemærkninger fra Lejerbo, som er vedhæftet sagen som bilag 4. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender ansøgningen om låneoptagelse og kommunal garanti for lån på 955.000 kr. til udskiftning af gasfyr i Lejerbos afdeling 767-2, Toksværdparken. Beslutning Økonomiudvalget, 01.11.2021 Udsættes til næste møde Udvalget ønsker at se de samlede beregninger. Økonomiudvalget, 13.12.2021 Søren Revsbæk var fraværende. Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Kristian Skov-Andersen (V) kan ikke gå ind for beslutningen idet man ikke finder det forsvarligt at etablere gasfyr i 2022. Forslaget faldt. Carsten Rasmussen (A) begærede sagen i Byrådet.
Byrådet, 21.12.20221 Thor Temte og Helle Jessen var fraværende. For stemte 24: D (1), V (9), A (11) C (3). Imod stemte 5: B (2), Ø (1), F (1), Per Sørensen (A). Godkendt. Sagsfremstilling
Made with FlippingBook - Online magazine maker