Korrektion af coronakompensation Byrådet fordelte den 27/10 19.253.000 kr. til virksomheder og fagområder i kompensation for coronaudgifter. Byrådet besluttede samtidig, at kompensationen skulle revurderes ved regnskabsafslutningen. Både på virksomheder og på fagområder er kompensationen blevet genvurderet. På fagområder kan der trækkes 1.212.728 kr. tilbage og på virksomhederne kan der trækkes ca. 9 mio. kr. Herudover har virksomhederne overskud på ca. 3 mio. kr., der ikke kan overføres fordi det overstiger 2% og der ikke er søgt dispensation. De 3 mio. kr. er også anbefalet overført til coronapuljen. Virksomhedernes coronakompensation og overførsel til 2021 behandles i særskilt sag.
Samlet bliver der en coronapulje på 13.328.420 kr., der kan overføres til 2021 og dække nye coronaudgifter i 2021, hvis indstillingen i denne sag og i sag om virksomhedernes overførsel godkendes.
Reduktion af coronakompensationen reducerer OFUs og BSUs mulighed for at finde kompenserende besparelser til udfordringer i 2021 Både OFU og BSU er i gang med at finde kompenserende besparelser til forventede merudgifter i 2021. Begge udvalg ville have mulighed for at anvende de midler, som de har fået for meget i coronakompensation til at dække deres budgetudfordringer, hvis de ikke trækkes tilbage (i en corona-pulje). Det vil nu ikke være muligt, da besparelsen kun kan anvendes til ét formål. Omvendt skabes der en coronapulje til 2021, som gerne skulle sikre, at merudgifter pga. corona kan kompeneres i 2021 også for de to udvalg. Og er der for mange penge i coronapuljen i 2021, vil Økonomiudvalget kunne tilgodese de to udvalg. Økonomiudvalget vil også kunne tilgodese andre udvalgsområder. Bilag Bilag 1: Oversigt over ansøgninger til driftsoverførsler
Made with FlippingBook - Online magazine maker