Byrådets møde 2021

Området bliver med det foreslåede projekt beskyttet mod en vandstand på 2 m over daglig vandstand.

Næstved Kommune og Fællesudvalget har udarbejdet et forslag til kystbeskyttelsesprojekt på Enø og Lungshave, bilag 1. Der er desuden udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af projektforslaget, bilag 2. Disse ligger til grund for udkast til tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, bilag 3.

Projektet Løsningsforslagene til kystbeskyttelsen er beskrevet i forslaget til kystbeskyttelsesprojektet med bilag og består overordnet af (se oversigtskort i bilag 2.2); Dige udført som forhøjet grusvej mellem Fiskehuset og lystbådehavnen, jorddige mellem Lystbådehavnen og Enø Kystvej 110, Enø Kystvej 123 – Reedtzholmvej 180 og fra Enø Kystvej 10 til Strandvej 24. Eksisterende diger udbygges. Højvandsmure, hvor der ikke er plads til et dige: Nord for sejlklubben, fra Græshoppebroen til Fiskehuset (Ved Broen), omkring Lystbådehavnen, kort stykke ved dæmningen og mellem Enø Kystvej 110 til Enø Kystvej 119. Dige med bagside som højvandsmur, hvor der ikke er plads til et helt dige, men risiko for bølgepåvirkning ved en højvandshændelse, ud for Enø Kystvej 119 – 123, ved Fjordhusene 104, på en strækning mellem Fjordhusene og dæmningen, langs dæmningen, mellem Enø Kystvej 94 og Enø Kystvej 110. Højvandsmur beskyttet af skråningsbeskyttelse, hvor der er risiko for erosion af kysten og et smalt strandplan mellem Strandvej 24 og 31, fra Enø Kystvej 10 og hen langs molen ved vinterbaderhuset. Strandfodring, for at beskytte bagvedliggende diger/skråningsbeskyttelse mod undergravning, hvor der er risiko for erosion af kysten mellem Enø Kystvej 10 og Strandvej 31

Hele projektet er tilpasset undervejs i dialog mellem borgerne og kommunen for at opnå en teknisk løsning, der tilgodeser bl.a. behovet for kystbeskyttelse, borgernes ønsker til udformning og linjeføring samt den beskyttede natur/Natura 2000.

Bidragsfordeling Kystbeskyttelsesloven foreskriver, at projektudgifterne skal fordeles efter et nytteprincip, og at det er Byrådet, der skal fastsætte bidragets størrelse. Det vedlagte forslag til bidragsfordeling, se bilag 1.2, er udarbejdet i overensstemmelse med de principper, som Byrådet har vedtaget på mødet den 25. juni 2019, punkt 89. Forslaget til bidragsfordelingen tager hensyn til, hvilke værdier, man får beskyttet, og hvilken nytteværdi man derudover har af kystbeskyttelsesprojektet. Der skelnes mellem, om man har en direkte fordel eller en indirekte fordel af kystbeskyttelsesprojektet. Der skelnes ligeledes mellem om man får en grund eller et hus beskyttet. Endelig skelnes der mellem, om man alene bliver sikret mod oversvømmelse, eller om man også beskyttes imod kysterosion.

Inden for de grupper, som ovenstående kriterier inddeler digelagets medlemmer i, er der en lige og solidarisk bidragsfordeling. Der tages således ikke hensyn til størrelsen, tilstanden eller værdien af et hus eller ubebygget grund.

Da vigtig infrastruktur sikres med kystbeskyttelsen, er der også tildelt bidrag til forsyningen og ledningsejere.

Vedligeholdelse af anlæggene og gentagne strandfodringer i kommende 20 år er indeholdt i bidragsfordelingen.

Høring og ændringer Forslaget til kystbeskyttelsesprojekt, miljøkonsekvensvurdering, ansøgning og udkast til tilladelsen har været i 8 ugers offentlig høring fra 3. juli 2020 til 31. august 2020. I høringsperioden er der indkommet 16 høringssvar, disse er behandlet

Made with FlippingBook - Online magazine maker