I forslaget til ændring af husholdningsregulativet er den nye sortering af 10 typer affald indarbejdet. Derudover er der en række ændringer i forhold til sortering, afhentning og administration, som kort beskrives herunder (§-nummer henviser til forslaget til nyt regulativ):
Sortering Nye typer affald. Som noget nyt skal følgende typer affald indsamles hjemme hos borgerne: mad- og drikkekartoner (§16), farligt affald (§17) (indsamles i miljøkasse) og ødelagte tekstiler (§18) (indsamles gennem storskraldsordningen). Sortering af glas. Ordningen med kombineret indsamling af metal, glas og hård plast skal udfases senest 1. januar 2025. Næstved Kommune igangsatte i 2020 et forsøg med indsamling af glas til lokal genanvendelse, hvilket implementeres som en permanent løsning i den kommende affaldsordning. Blød og hård plast sorteres sammen (§15). Blød plast skal ikke længere til restaffald. Begge typer plast skal i samme rum i affaldsbeholderen. Haveaffald må ikke længere afbrændes (§20). Det er ikke længere tilladt at afbrænde haveaffald, da bioaffald fremadrettet skal genanvendes. Byrådet kan tillade afbrænding til Sankthansaften som undtagelse. Haveaffald skal bortskaffes gennem den kommunale haveaffaldsordning eller på kommunens genbrugspladser/haveaffaldspladser. Indsamling af plast til storskrald (§27). Plast (hård og blød) tilføjes som affaldstype til storskraldsordningen. Det har tidligere kun været muligt at aflevere blød plast. Afhentning Nedgravede affaldsløsninger – minimum 40 boligenheder. Etageejendomme og boligforeninger skal minimum være 40 boligenheder før der kan etableres nedgravede affaldsløsninger. Antallet er baseret på beregninger af affaldsmængder for denne type materiel. Fælles affaldsløsninger – minimum 5 boligenheder. Etageejendomme og boligforeninger skal minimum være 5 boligenheder før der kan etableres fælles affaldsløsninger. Antallet er baseret på beregninger af affaldsmængder for denne type materiel. Private virksomheder beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder. Private virksomheder beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder kan benytte den kommunale ordning for husholdningsaffald. Kommunale institutioner og virksomheder. Det er uddybet i regulativet, at kommunale institutioner og virksomheder har mulighed for at anvende den kommunale ordning for husholdningsaffald – dog ikke storskrald, farligt affald og tekstiler. Affaldsbekendtgørelsen foreskriver, at sorteret erhvervsaffald skal bruges til materialeudnyttelse, og derfor kan ovenstående ordninger ikke benyttes. Begrænsning af vægt i haveaffaldsordningen (§20). Papirsække med bl.a. vådt haveaffald kan medføre en udfordring i forhold til vægt når disse skal afhentes. Derfor foreslår administrationen at indføre en maksgrænse på 20 kg pr. enhed af papirsække med haveaffald. Dispensation til storskraldsordning ved problemadresser bilag 2 – placering af storskrald til afhentning. Der er nogle adresser i kommunen, hvor placering af storskrald ikke er muligt jf. regulativet. Det drejer sig særligt om adresser i Næstved midtby. Administrationen foreslår at indføre mulighed for at disse borgere kan frameldes storskraldsordningen, hvis adresser ikke kan placere storskrald efter gældende regler eller anden godkendt placering. Dermed skal borgerne ikke betale gebyr til ordningen, hvilket ellers er obligatorisk. Administration Erstatning af materiel (§28). Beholdere/containere leveres af, tilhører og vedligeholdes af Næstved Kommune. Materiel, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk, misbrug, tyveri eller lignende, skal erstattes af grundejer. Manglende afhentning af affald (§28). Administrationen foreslår at fastsætte en deadline for anmeldelse af manglende afhentning. Borgerne har 3 hverdage efter tømningsdag til at kontakte Næstved Kommune, så der kan foretages tømning. Dette sker for at undgå tømninger med korte intervaller. Gebyr ved forgæves kørsel (§27). Ud fra undersøgelser i efteråret har administrationen konstateret, at mange adresser gentagne gange har bestilt storskrald uden at sætte affaldet frem. Efter forudgående skriftligt varsel, foreslår administrationen mulighed for at opkræve gebyr for forgæves kørsel.
Made with FlippingBook - Online magazine maker