Byrådets møde 2021

Punkt 43: Beslutning om dialog med Transportministeriet om en klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik

00.16.00-A00-1-21 Resume Politisk behandling

Teknisk Udvalg (anbefaler), 01.03.2021 Økonomiudvalget (udtaler sig), 15.03.2021 Byrådet (godkender), 23.03.2021

Transportministeriet har indgået aftale med en række kommuner om planer for omstilling af den offentlige bustrafik til som udgangspunkt nulemission og eventuelt CO2-neutral trafik frem mod 2030.

Næstved Kommune er allerede godt på vej med omstilling af busser til eldrift, ligesom Byrådet med Klimaplanen for 2020-2030 i juni (sag nr. 110) har besluttet at fortsætte arbejdet med at reducere kommunens samlede CO2-udledning. Klimasamarbejdsaftalen med Transportministeriet kan ses som en naturlig forlængelse af det arbejde, Næstved Kommune allerede har igangsat for at mindske kommunens CO2-aftryk.

Byrådet skal med denne sag tage stilling til, om administrationen skal gå i dialog med Transportministeriet om indgåelse af en klimasamarbejdsaftale. Lignende aftaler er indgået med andre kommuner. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Byrådet godkender, at administrationen går i dialog med Transportministeriet om indgåelse af en klimasamarbejdsaftale, hvor Næstved Kommune i takt med kommende udbud arbejder på at nå de opstillede mål. 2. Byrådet bemyndiger Teknisk Udvalg til at godkende en endelig aftale med Transportministeriet. Beslutning Teknisk Udvalg, 01.03.2021 Ad 1 - 2: Anbefales.

Økonomiudvalget, 15.03.2021 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 23.03.2021 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.

Made with FlippingBook - Online magazine maker