Alle nævnte beløb i sagen er angivet excl.moms.
Samarbejdsaftalen udløber med afslutningen af sæson 2016/2017, hvor sidste hjemmekamp er programsat til søndag den 21. maj 2017.
Center for Kultur & Borgerservice har indhentet Sport One Danmarks vurdering af den samlede Samarbejdsaftales markedsføringsværdi ved fodboldklubbens indplacering i henholdvis 1. division og i 2. division.
Sport One Danmark vurderer at den markedsføringsmæssige værdi udgør 400.000 kr. og aktivitetsmæssige værdi 275.000 kr. ved indplacering i 1. division til i alt 675.000 kr. og ved indplacering i 2. division til samlet 625.000 kr.
Det forudsættes, at Næstved Boldklub A/S arbejder med alle Samarbejdsaftalens bestemmelser uanset indplacering i fodboldens 1. eller 2. division.
I forbindelse med indgåelse af den første Samarbejdsaftale i år 2012 vurderede Sport One Danmark den samlede værdi til 815.000 kr. ved indplacering i 1. division.
Næstved Boldklub A/S og Center for Kultur & Borgerservice afholder minimum to årlige evalueringsmøder, jf. aftalens pkt. 9.1, hvor repræsentanter for fodboldklubben, herunder klubbens formand, og Center for Kultur & Borgerservice mødes.
På møderne fremlægger boldklubben skriftlig dokumentation for målopfyldelse af Samarbejdsaftalens bestemmelser for arbejdet med at nå de mål, der fremgår af aftalen.
Med baggrund i disse dialogmøder, hvor de fremlagte afrapporteringer efterprøves, er det Center for Kultur & Borgerservices oplevelse, at der sker god målopfyldelse af punkterne i den indgåede Samarbejdsaftale.
Næstved Boldklub A/S har til formålet ansat en projektkoordinator, som varetager specielt målopfyldelse af Samarbejdsaftalens punkter 6.1 til 6.17, herunder eksempelvis arbejdet med foreninger og folkeskoler i både by og på land.
Næstved Boldklub A/S er på tiden indplaceret i 1. division, men eftersom det afgørende i forhold til indplacering altid opgøres ved fodboldsæsonens afslutning kan der ske ændringer i Næstved Kommunes betaling for værdien af den samlede Samarbejdsaftale.
Kulturudvalgets beslutning i sagen forudsætter, at Næstved Kommunes betaling til Samarbejdsaftalen ændres ved administrationens mellemkomst, altså uden fornyet politisk behandling, i overensstemmelse med beløbene nævnt ved indplacering i henholdsvis 1. eller 2. division.
Made with FlippingBook - Online magazine maker