Byrådets møde 2017

Punkt 45: Frelsens Hærs Krisecenter - Driftsoverenskomst og Vedtægter

27.00.00-A00-20-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter har revideret Krisecentrets vedtægter, og der er samtidig udarbejdet udkast til ny Driftsoverenskomst mellem Næstved Kommune og Frelsens Hærs Krisecenter. Vedtægter og Driftsoverenskomst træder i stedet for tilsvarende aftaler udarbejdet af det daværende Storstrøms Amt i december 2000. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget godkender driftsoverenskomst og vedtægter for Frelsens Hærs Krisecenter. Beslutning Omsorgsudvalget, 28.02.2017 Anbefales. Administrativ tilføjelse Efter Omsorgsudvalget den 28. februar anbefalede godkendelse af Driftsoverenskomst og Vedtægter for Frelsens Hærs Krisecenter har Næstved Kommune modtaget Krisecentrets årsregnskab for 2016. Regnskabet indeholder i forhold til det budget, som ligger til grund for den revisionsgodkendte takst, en ekstraordinær indtægt fra Tips og Lottomidler på kr. 276.284 vedrørende ”Tilskud, Frelsens Hær”.

Sagen mangler fortsat behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Frelsens Hærs Krisecenter ønsker en udvidelse af pladsantallet fra 6 til 8 pladser. (Fremgår af sagsfremstillingen).

Økonomi Det samlede overskud kr. 276.284 (Tips og Lottomidler) + overskud kr. 56.287 i alt kr. 332.571 overføres til 2017 og øremærkes til istandsættelse. Istandsættelse finansieres dermed af Frelsens Hærs egenkapital og evt. fonde etc. Der skal aflægges særskilt regnskab for istandsættelsen ved udarbejdelse af regnskabet for 2017 således, at det kan skilles ud fra den almindelige løbende drift.

Allonge til driftsoverenskomsten jf. bilag 3.

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at pladserne ændres fra 6 til 8 pladser.

Økonomiudvalget, 13.03.2017 Thomas Palmskov og Jette Leth Buhl var fraværende.

Made with FlippingBook - Online magazine maker