Punkt 54: Regnskab 2016
00.32.10-S00-6-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Regnskabet for 2016 er afsluttet og kan foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen. Der er overskud på langt de fleste serviceområder. Det meste af det er dog oparbejdet i tidligere år. Der er overførsler fra 2016 til 2017 på drift og anlæg på i alt cirka 176 mio. kr. Der er derfor ikke behov for yderligere opsparing i 2017. Pengene skal som udgangspunkt bruges på områderne. Der er fortsat et par områder med budgetudfordringer; sårbare børn og unge samt voksne handicappede. De overfører underskud til 2017 på hver 2-6 mio. kr. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at regnskab 2016 foreløbigt godkendes og oversendes til revision. 2. at afskrivninger på balancen for 6.807.247,97 kr. vedr. diverse statuskonti i økonomisystemet tages til efterretning, og 3. at afskrivninger på 6.024.221,11 kr. på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, heraf 1.894.587,46 kr. på de respektive områders tabskonti og resten over balancen, tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget, 18.04.2017 Ad 1: Anbefales.
Ad 2: Til efterretning. Ad 3: Til efterretning.
Byrådet, 25.04.2017 Dusan Jovanovic, Søren Dysted, Marianne Olsen og John Lauritzen var fraværende. Ad 1: Godkendt. Ad 2 og 3: Til efterretning. Sagsfremstilling
Næstved Kommune kom ud af 2016 med et overskud på den ordinære drift på 286 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 105 mio. kr. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål om et overskud på den ordinære drift på minimum 175 mio. kr.. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskud/udlignings- samt driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter til service. Det ordinære driftsresultat er dermed 180,9 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Budgettet for 2016 var vedtaget med serviceudgifter på 3.180,9 mio. kr. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.131,6 mio. kr., hvilket er et realiseret overskud (mindreforbrug) på serviceudgifter på 49,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, heraf udgør servicebufferpuljen 30 mio. kr. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. Der er overskud på langt de fleste serviceområder. Det meste af det er dog oparbejdet i tidligere år. Der er overførsler fra 2016 til 2017 på drift og anlæg på i alt cirka 176 mio. kr. Der er derfor ikke behov for yderligere opsparing i 2017.
Made with FlippingBook - Online magazine maker