Det er i sin rolle som garant for lån optaget af selskabet - og ikke som andelshaver - at Næstved Kommune har to medlemmer af selskabets bestyrelse, jf. vedtægternes § 7.3. Hvis bestyrelsesmedlemmer udpeget af Næstved Kommune skal repræsentere kommunen på generalforsamlingen, skal byrådet træffe beslutning herom. De pågældende bestyrelsesmedlemmer er ikke automatisk valgt som repræsentanter for Næstved Kommune som andelshaver.
Alle væsentlige beslutninger, som træffes af selskabet, skal godkendes af Byrådet, sålænge Næstved Kommune yder garanti for selskabets gæld, jf. vedtægternes § 8.6. Selskabets eventuelle opløsning skal ligeledes godkendes af Næstved Byråd, jf. vedtægternes § 10.2. Det må vurderes, at en konkret udmøntning af forslag vedtaget på generalforsamlingen ikke vil få virkning før en evt. godkendelse af beslutningerne. Der er også Byrådet der i givet fald skal træffe beslutning om at yde kommunegaranti til nyt lån, der måtte skulle optages til (rest)finansiering af investeringsudgiften til et biomasseanlæg. Økonomiske oplysninger Næstved Kommune har ydet garanti for selskabets tilbagebetaling af konverteringslån fra 2011 på oprindeligt 5.666.224 kr. Restgælden pr.18. april 2017 beløber sig til 2.782.820 kr. Derudover har Næstved Kommune i 2001 indskudt 3.000.000 kr. i ansvarlig ejerkapital. Denne ejerandel har Næstved Kommune forventning om bliver tilbagekøbt af "forbrugerne", når varmeprisen er konkurrencedygtig og økonomien tillader det, jf. herved tilkendegivelser i note 11 i selskabets regnskab for 2015/16. De 3.000.000 kr. figurerer ikke i selskabets status som et passiv (gæld eller ejerkapital).
Lovgrundlag Vedtægter for Hylling-Menstrup Kraftvarmeværker AMBA
Politisk behandling Byrådet Økonomi Center for Koncernservice og Økonomi bekræfter, at restgælden på kommunegaranterede lån i Kommunekredit p.t. udgør knap 2,8 mio. kr. samt at Næstved Kommune har indskudt 3 mio. kr. i ansvarlig ejerkapital i selskabet. Bilag Indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling d. 3 maj 2017.pdf
Made with FlippingBook - Online magazine maker