Byrådets møde 2017

Punkt 66: Nationale test i folkeskolerne 2016

17.05.00-G01-2-14 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

I tilknytning til kvalitetsrapporten orienteres hermed om resultaterne af de nationale test i foråret 2016. Testresultaterne er fortrolige jf. folkeskolelovens § 55 b, og fremlægges derfor i lukkede bilag. Resultaterne i dansk og matematik viser, at skolerne har en udfordring med at nå målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der er ligeledes udfordringer i forhold til at nå målene om, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, og at andelen af elever med de dårligste resultater skal falde år for år. INDSTILLING Administrationen indstiller, at resultaterne af de nationale test tages til efterretning. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 06.03.2017 Marianne Olsen var fraværende. Udsat.

Børne- og Skoleudvalget, 03.04.2017 Michael Perch, Anette Brix og Birgit Lund Terp var fraværende. Til efterretning. Udvalget tilslutter sig, at der følges op på de områder, hvor testresultaterne viser, at der er udfordringer.

Byrådet, 25.04.2017 Dusan Jovanovic, Søren Dysted og Marianne Olsen var fraværende. Til efterretning. Sagsfremstilling

De nationale test er primært et værktøj til den løbende evaluering. Testene er et pædagogisk redskab til ledere og lærere og skal bidrage til, at undervisningen bedre målrettes den enkelte elevs behov. Testene anvendes også til dokumentation af elevernes faglige niveau på de enkelte profilområder af det faglige stof, som indgår i testene.

Testresultaterne skal indgå som en del af kvalitetsrapporten, men forelægges i en særlig sag med lukkede bilag, da resultaterne ikke må offentliggøres. Resultaterne indgår desuden i datagrundlaget om den enkelte skole ved feedbacksamtalerne i efteråret. Her drøftes klassernes resultater og først og fremmest progressionen i resultaterne.

De nationale test er it-baserede, og de er selvscorende, så lærerne ikke skal rette testene, men får resultaterne direkte fra Undervisningsministeriet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker