At 9. kl. prøverne viser en progression over de sidste tre skoleår fra et gennemsnit på 6,4 i 2013/2014 til 6,7 i 2015/2016, hvilket er meget positivt, men dog stadig 0,3 under landsgennemsnittet At 9. kl. prøverne viser, at fire af de seks skoler præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. To skoler underpræsterer signifikant. For begge skoler er det ved feedbacksamtalen aftalt, hvordan der skal arbejdes med at forbedre resultaterne, og for Kobberbakkeskolens vedkommende har skolen sammen med forvaltningen iværksat indsats på flere klassetrin At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne og for nogle skolers vedkommende mellem skolens forskellige afdelinger At andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne er steget fra 87,6 % til 88,7 %. Det er 2,2 % under landsgennemsnittet, som dog er faldet fra 91,3 % til 90,9 At andelen af elever i 8. kl., der blev vurderet uddannelsesparate, er steget fra 66,0 % i 2015 til 75,7 % i 2016, hvilket er meget positivt At der fortsat skal være fokus på at forberede eleverne endnu bedre til valg af ungdomsuddannelse, så de i højere grad kan gennemføre uddannelsen At andelen af inkluderede elever er steget, så målet på 92,7 % for 2016 er nået At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har At skolerne fortsat skal arbejde med elevernes fremmøde At medarbejderfraværet er det laveste i 3 skoleår, hvilket er meget positivt
Med til vurderingen hører, at lærerne i Næstved Kommune har en meget høj undervisningsforpligtigelse, hvilket kan have påvirket deres forberedelse af undervisningen. Endvidere har skolerne i foråret 2016 været igennem en stor omorganisering, hvilket også kan have påvirket nogle af resultaterne.
For at sikre en fortsat udvikling med fokus på mål og progression i resultaterne har administrationen sammen med skolerne opstillet en 5 måls 2020 plan for skolevæsenet.
Høring Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne fra 6. januar til 20. februar 2017. Flere skolebestyrelser giver udtryk for, at kvalitetsrapporten og feedbacksamtalerne er et udmærket redskab til at give et overblik over det samlede skolevæsen og de enkelte skolers performance. Der er kommet høringssvar fra alle seks skoler, og heraf tager to skoler kvalitetsrapporten til efterretning. Skolerne har følgende opsummerede kommentarer: To skoler pointerer, at det er positivt, at der er fokus på at forbedre de faglige resultater To skoler bemærker, at der mangler resurser til at understøtte det ønskede faglige løft To skoler efterlyser mening med at skrive høringssvar En skole finder det bekymrende, at inklusionstal er et mål i sig selv og ikke det enkelte barns faglige udvikling og trivsel En skole ønsker, at kvalitetsrapporten medtager opgørelse over andel elever, der har aflagt alle prøver, vikardækning og lærernes fravær En skole ønsker et mere ambitiøst mål vedrørende it, således at der er en PC pr. elev En skole ønsker at Børne- og Skoleudvalget i samarbejde med Teknisk Udvalg finder en holdbar løsning på busdriften til og fra skolen
Administrationens bemærkninger Tal og grafer i kvalitetsrapporten er trukket i Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer. Det er obligatorisk at anvende
Made with FlippingBook - Online magazine maker