Byrådets møde 2017

De to direktørstillinger er opslået med udgangspunkt i på direktionens vegne at varetage følgende faglige ansvar: · En direktør, der har direktionsansvaret for Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn og Unge og Center for Kultur og Borgerservice. · En direktør, der har direktionsansvaret for Center for Sundhed og Ældre, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Arbejdsmarked.

Ansættelsesudvalget har bestået af: · Borgmester Carsten Rasmussen · Byrådsmedlem Kirsten Devantier · Byrådsmedlem Søren Dysted · Kommunaldirektør Rie Perry · Direktør Sven Koefoed-Hansen · Centerchef Torben Bahn Petersen · Centerchef Kim Dawartz ·

Medlem af MED-Hovedudvalget Lise-Lotte Horn Jakobsen

·

Medlem af MED-Hovedudvalget Patricia Dundorf

·

Tilforordnet udvalget: Teamleder Poul Erik Sehested Kristensen

Der har været 13 ansøgere til stillingen med direktionsansvaret for Center for Sundhed og Ældre, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Arbejdsmarked, og der har været 16 til stillingen med direktionsansvaret for Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn og Unge og Center for Kultur og Borgerservice (til den sidstnævnte stilling efter forlænget ansøgningsfrist). Til begge stillinger har der været et felt af særdeles kompetente ansøgere.

Der er afholdt 2 samtalerunder til begge direktørstillinger. Der har i første runde været samtaler med henholdsvis 5 og 6 kandidater og i anden runde med 2 kandidater til hver af stillingerne.

Der er ved både runde 1 og 2 lagt betydelig vægt på blandt andet erfaring med ledelse af velfærdsområderne på højeste strategiske niveau, erfaring med overordnet ledelse af såvel drift og udvikling/strategi, erfaring med sparring/rådgivning af politisk niveau, analytisk skarphed, relationelle kompetencer incl. netværk, evne til at sætte retning og gennemføre beslutninger gennem chefer, udsyn ud over eget formelle ansvarsområde, opmærksomhed på behov for og evne til kommunikation. Der er ikke mindst lagt vægt på, at ansøgere har ambitioner – ambitioner på Næstved Kommunes vegne med fokus på virkeliggørelse af rækken af udviklingsprojekter, som er en del af virkeliggørelsen af visionen om at Næstved Kommune er et af Sjællands mest attraktive steder at bo, leve og arbejde for familier. Det er kutyme i Næstved Kommune – og det følger af de kommunale retningslinjer og administrationsgrundlag – at en enig indstilling fra et ansættelsesudvalg normalt godkendes. Dette er en følge af, at netop ansættelsesudvalget har særlige forudsætninger for at vurdere, om ansøgerne lever op til kriterier og forventninger jf. job- og personprofil. Vurderinger, der baserer sig på gennemgang af skriftlige ansøgninger, fremlagte CV, vurdering af samtalers forløb, testvurderinger, indhentelse af referencer m.v.

Made with FlippingBook - Online magazine maker