Ad 1: Godkendt med den tilføjelse at der foretages trafiktælling på relevante veje og at muligheden for vejadgang fra Fællesejevej undersøges. For stemte 27: A, C, V, O, Ø. Imod stemte 1: Lars Hoppe Søe (B)
Lars Hoppe Søe stemmer imod og ønsker en lokalplan for området, som skal være udarbejdet med bidrag fra borgerne og med en anden vejadgang.
Borgermødet afholdes den 22. juni 2017 kl. 16.30 – 18.00. Sted vil fremgå af kommunens hjemmeside. Sagsfremstilling Lokalplanen tager udgangspunkt i helhedsplanen for området nord for Halfdan Rasmussens Vej, der blev godkendt af Plan- og Ejendomsudvalget den 9. januar 2017. Plan- og Ejendomsudvalget ønskede, at området skal udbygges i to etaper, hvoraf denne lokalplan regulerer første etape. Administrationen har efterfølgende, med udgangspunkt i helhedsplanen, og med bidrag fra Herlufsholmlunden I/S (bygherre), udarbejdet forslag til lokalplan 082, der regulerer første etape af helhedsplanen for udbygning af hele matr. 8a. Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af et nyt boligområde i tilknytning til Digtervejskvarteret og vil afrunde byudviklingen vest for Næstved ud mod Vestre Ringvej. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplansrammen for området, der udlægger området til boligområde. Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af ca. 80 boliger i form af parcelhusbebyggelse samt rækkehusbebyggelse. Det er muligt i lokalplanen at etablere dobbelthuse i stedet for parcelhuse og herved opføre 110 boliger i lokalplanområdet. Lokalplanens krav til bebyggelsens udformning og fremtræden lægger sig op af de krav, der stilles til bebyggelse i lokalplanerne for boligområderne på Halfdan Rasmussens Vej samt Leif Panduros Vej og Tove Ditlevsens Vej. På den måde fastholdes intentionen for udbygningen af Digtervejskvarteret, der muliggør opførelse af forskelligartet parcelhusbebyggelse. I lokalplanforslaget reguleres dobbelthuse som "tæt-lav" bebyggelse, hvilket er i overensstemmelse med bygningsreglementet. Denne regulering afviger fra kommuneplanen, hvor de normalt ses som "åbent-lav", hvilket bl.a. sikrer større grundstørrelser. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har administrationen vurderet, at reguleringen af dobbelthuse som "tæt-lav", ikke vil virke skæmmende på områdets karakter som helhed. Derfor kan der i lokalplanområdet udstykkes grunde til dobbelthuse på min. 400 m2 inklusiv eventuel andel i fælles friareal og med en bebyggelsesprocent på 40.
Siden helhedsplanens godkendelse på Plan- og Ejendomsudvalgets møde den 9. januar 2017 er administrationen blevet opmærksom på, at området er omfattet af en ny skovbyggelinje fra skovrejsningen vest for Vestre Ringvej. Der vil i forbindelse med lokalplanens offentlige høring blive indsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om reducering af skovbyggelinjen, så området kan udbygges i overensstemmelse med udvalgets tilkendegivelser den 9. januar 2017.
Ved etablering af den ny bebyggelse stilles der krav om opførelse af støjafskærmning langs Vestre Ringvej. Støjafskærmningen skal være etableret inden ibrugtagning af bebyggelse. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser for opførsel af støjskærm i form af en støjvæg eller -vold.
Made with FlippingBook - Online magazine maker