Punkt 96: Budget for rottebekæmpelse rev. 2017 og 2018-2021 samt opkrævningspromillen i 2018 (gebyr)
09.13.01-G01-72-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Godkendelse af budget for rotte- og kloakrottebekæmpelse samt opkrævningspromillen i 2018 (gebyr). Rottebekæmpelsen er en brugerbetalt aktivitet, der økonomisk skal "hvile-i-sig-selv".
Rottebekæmpelsen udføres af ekstern entreprenør (Kiltin A/S), og kontrakten er gældende i perioden 01.01.2015- 31.12.2018. Der er foreslået en lille gebyrstigning på grund af forventede iværksatte tiltag. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. revideret budget for 2017 og budget for 2018-2021 godkendes 2. opkrævningspromillen på 0,0421 godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 12.06.2017
Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales
Økonomiudvalget, 19.06.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1-2: Anbefales.
Byrådet, 27.06.2017 Jørgen Christiansen og Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling Kommunen skal sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter, og bekæmpelsen skal foregå i overensstemmelse med de af Miljøstyrelsens udarbejdede retningslinjer.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der opkræves gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Udgifterne dækkes af et gebyr, som udregnes som en promille af ejendomsværdien (opkrævningspromillen).
Made with FlippingBook - Online magazine maker