Byrådets møde 2017

Tillægget har været offentliggjort i 8 ugers høring fra den 29.03.2017 til den 24.05.2017. Ud over, at høringen af tillægget har været annonceret på Næstved Kommunes hjemmeside, har alle ejere af berørte ejendommen modtaget et brev med angivelse af årsagen til ændringerne for deres ejendom og orientering om deres mulighed for at afgive høringssvar. I brevet opfordres ejerne endvidere til at rette henvendelse til administrationen, hvis de har spørgsmål.

Der er 66 høringssvar (incl. administrationens rettelser). Administrationen indstiller, at 49 høringssvar imødekommes, og at 17 ikke imødekommes. Hvidbogen (Bilag 2) indeholder en opsummering af alle indsigelser. Grundejernes indsigelser kan ses i bilag 3.

Alle ændringsforslag, som kan imødekommes, ligger inden for spildevandsplanens rammer. 29 af indsigelserne er begrundet i, at ejendommene allerede opfylder rensekravene. 8 skyldes, at påbudsåret skal udskydes til 2019 på grund af forholdene i Fladsåen, 6 ejendomme fastholdes i kloakering, fordi de ligger i Stenlængegård-området, og 2 grundejere har selv påpeget, at deres ejendom bør have krav om etablering af eget renseanlæg, fordi de ligger i område med rensekrav.

7 af de ikke imødekommende indsigelser er begrundet i, at grundejeren ønsker, at kloakering af deres ejendom fastholdes, og 6 af indsigelserne går på, at grundejerne rejser tvivl om, hvorvidt deres afløbsforhold påvirker recipienten. Administrationen har gennemgået alle ejendommenes afløbsforhold og har konstateret, at ejendommene afleder til vandløb med rensekrav jfr. den statslige vandområdeplan.

En enkelt borger har ønsket, at høringsfristen forlænges, og at der afholdes borgermøder. Borgeren ønsker endvidere, at Næstved Kommune foretager en tilbundsgående miljømæssig vurdering (vugge til grav) af konsekvenserne ved, at ca. 1000 ejendomme går fra at skulle kloakeres, til at skulle etablere egen renseløsning.

Endelig har administrationen indbudt ejerne af ejendommene, der er tilsluttet 2 Trixanlæg ved Glumsø til afklarende møde. I første omgang ønskede ejerne af 2 af ejendomme, at NK-Spildevand skal overtage forpligtigelsen. Konklusionen på mødet blev, at ejerne af trixanlæggene vil arbejde videre på fællesløsninger.

Ud over, at forslaget til tillæg 6 er tilrettet jfr. hvidbogen, er der også foretaget mindre rettelser af redaktionel karakter.

Miljøscreening Planen er miljøscreenet. Screeningen viste, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er annonceret og er ikke påklaget.

Tidsrækkefølge og investeringsplan Tidsrækkefølgen for de omfattede ejendomme fremgår af bilag 1 i tillægget.

Besparelserne i forbindelse med bortfald af planlagte kloakeringer og udgifter til anlægsprojekter indarbejdes i NK- Spildevand A/S flerårige anlægsbudget.

Økonomiske oplysninger Tillægget betyder øgede administrative opgaver svarende til 1-2 årsværk.

Made with FlippingBook - Online magazine maker