Alle boliger er i et plan og fordelt med 16 boliger som 3-rums på ca. 80 m2 og 4 som 4-rums på knapt 95 m2, i alt 1.660 m2. Alle huse er fritliggende, men da der bygges carport/udhus mellem husene 2 og 2, vil nogle huse fremtræde som dobbelthuse.
Facader laves af gule blødstrøgne facadesten, tage af sorte engoberede tegltagsten (glat, mat og refleksfri), vinduer og døre hvide med 3 lag glas. Carporte mv. udføres i let konstruktion med antracitgrå plade og tagpapbeklædning.
FSB har lagt vægt på, at lejen skal være relativ lav, hvorfor der er valgt materialer med lang levetid.
Projektet vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanen for området. Udbud gennemføres som totalentreprise i begrænset udbud.
Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 30 mio. kr. eller 18.072 kr./m2 og dermed inden for rammebeløbet på 19.320 kr./m2. Anskaffelsessummen finansieres med 88% lån med støtte (26,4 mio. kr.), 10% kommunalt kapitalindskud (3 mio. kr.) og 2% beboerindskud (0,6 mio. kr.).
Kommunen skal garantere for den del af låneoptagelsen, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi på optagelsestidspunktet, i denne sag antagelig omkring 10 mio. kr. Den endelige garantistørrelse kan dog først fastlægges ved byggeriets afslutning.
Den forventede leje er uden forbrug 1.314 kr./m2/år, eller ca. 8.760 kr./mdr. for 80 m2 og 10.400 kr./mdr. for 95 m2. Ledighedsstatistikken for Næstved og Fuglebjerg viser ingen lejeledighed af betydning.
Lovgrundlag Lov om almene boliger m.v.
Politisk behandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Økonomi
Center for Økonomi og Analyse oplyser, at grundkapitalindskud ikke er låneberettiget. Til dækning af den kommunale grundkapital blev der ved budgetvedtagelsen for 2016 afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017. Af denne ramme er der tidligere reserveret 3 mio. kr. til omhandlede projekt.
Det kan endvidere oplyses, at den ansøgte kommunegaranti ikke vil påvirke kommunens låneramme eller kræve deponering.
Til orientering ser status på grundkapitalrammen således ud - hele 1.000 kr.:
Made with FlippingBook - Online magazine maker