Byrådets møde 2017

vil derfor være med forbehold for, at en ny lokalplan er vedtaget inden udgangen af 2017. Med godkendelse af skema A inden udgangen af 2017 vil det være muligt at opnå statsligt tilskud til projektet.

Team Plan, Geodata og Klima har oplyst, at det vil være muligt at vedtage en ny lokalplan for området i år, så der kan opnås statsligt tilskud. Det kræver, at det besluttes at prioritere projektet ved mødet i dag.

Boligerne etableres i to plan som tæt-lav boligbebyggelse. Gavlen trækkes tilbage på hver boligenhed, så der herved skabes udeareal på hver side af boligen. På den ene side med ankomstterrasse eller svalegang og på den anden side private altaner eller terrasser. Toiletkernen placeres centralt og giver en naturlig opdeling af boligen i to zoner, der skaber de bedst mulige lysforhold til rummene. Boligerne bygges af materialer, som er valgt ud fra en bæredygtig tankegang og ønske om minimal drift og vedligehold.

Administrationen vurderer, at projektet er fornuftigt, selvom der kun bygges små 1-rumsboliger, og placeringen ikke er central i Næstved. Det skyldes, at det er et mindre antal boliger, der bygges, og at boligerne vil blive en del af en velfungerende boligafdeling.

Anlægsudgiften: Etableringen af de 20 boliger er beregnet til 13,8 mio. kr. inkl. moms.

Dette vil kræve et kommunalt grundkapitalindskud på 1.400.000 kr. Ved den forlods tildeling af andel af kommunens budget for grundkapitalindskud er der stillet projektet 0,2 mio. kr. kr. i udsigt, da projektet kan opnå 1,2 mio. kr. i statsligt tilskud.

Huslejen er beregnet til 942 kr. pr. m2 og forbrugsudgifter på 130 kr. pr. m2/år i alt 1.072 kr. pr. m2/år.

En bolig på 30 m2 vil koste 2.680 kr. pr. måned inkl. forbrug, og en bolig på 40 m2 vil koste 3.573 kr. pr. måned inkl. forbrug.

Lovgrundlag Lov om almene boliger

Politisk behandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Økonomi

Center for Koncernservice og Økonomi henviser til særskilt sag, som også behandles på dette møde - "Prioritering af grundkapital til almene boliger 2017 - journal nr. 03.03.10-Ø60-4-17". Der er fra boligselskaberne fremsendt ønsker til flere projekter, end der er grundkapitalindskud til, og der skal således ske en prioritering af projekterne. I omtalte sag er der nærmere redegjort for de enkelte projekters behov for kommunalt grundkapitalindskud og for statsligt tilskud. Bilag

Made with FlippingBook - Online magazine maker