Byrådets møde 2017

Punkt 110: Årsberetning 2015 og 2016 for Risikostyring, Arbejdsmiljø og HR

00.01.00-K07-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Økonomiudvalget

Årsrapporten indeholder beskrivelse af ansvarsområder og faktuelle tal og opgaver, som er udført i 2015 og 2016 samt beskrivelse af indsatser og forventede fokus-opgaver i 2017. Årsrapporten rummer opgaver/ansvarsområderne Arbejdsmiljø, Forsikring, Risikostyring, MED-Organisationen samt HR og er siden januar 2017 forankret i 2 teams i Center for Politik og Udvikling. Årsrapporten underbygges tillige af evalueringen af Trivselshotline samt et notat med beskrivelse af eksempler på udfordringer og gode historier. INDSTILLING Administrationen indstiller, at årsberetningen godkendes. Beslutning

Økonomiudvalget, 19.06.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt.

Byrådet, 27.06.2017 Jørgen Christiansen og Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Til efterretning. Sagsfremstilling

Ifølge gældende forsikrings-/sikrings- og risikostyringspolitik skal der hvert andet år udarbejdes en rapport med overblik over ansvarsområdets udvikling og forløb. Årsrapporten indeholder dog overblik over flere ansvarsområder. Det vil sige, at rapporten indeholder faktuelle data i form af tal og udførelse af opgaver i 2015 og 2016 inden for hvert af ansvarsområderne: risikostyring, forsikring, sikring, arbejdsmiljø, MED-organisationen og HR - tillige med kort skitsering af de forventede opgaver og fokusområder i 2017.

Rapporten indeholder økonomiske tal og konklusioner i forhold til forsikringer, og konsekvenser af at Næstved Kommune er selvforsikrede på arbejdsskadeområdet, tillige med opgørelse over antal af skader og erstatninger for de forskellige skadestyper: motorkøretøjer, bygning/løsøre, ansvar og ulykker/arbejdsskader.

Inden for arbejdsmiljøområdets opgaver er afrapporteret hvorvidt opfyldelse af målene i MED- Hovedudvalgets/kommunens arbejdsmiljøstrategi er opnået - herunder indsats og tendenser i forhold til sygefravær, audit og arbejdsulykker. I rapporten kan også ses et overblik over de reaktioner, som Arbejdstilsynet har meddelt kommunen i forbindelse med deres tilsynsbesøg. Når man læser om MED-organisationen er der faktuelle oplysninger om struktur, valg og hvor mange kurser, som er gennemført på arbejdsmiljøuddannelsen og MED-uddannelsen samt information om den årlige arbejdsmiljøkonference.

Made with FlippingBook - Online magazine maker