Punkt 112: Magtanvendelse, Voksne - Årsberetning 2016
27.66.08-K07-2-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Magtanvendelse, Voksne - Årsberetning 2016. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at Omsorgsudvalget anbefaler, at beretningen for 2016 godkendes, og 2. at årsberetningen for 2016 fremsendes til orientering for Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Byrådet. Beslutning Omsorgsudvalget, 13.06.2017 Kirsten Devantier var fraværende.
Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales
Byrådet, 27.06.2017 Jørgen Christiansen og Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling Kommunen skal følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Beretningen forelægges årligt for Byrådet.
Omsorgsudvalget, Ældrerådet og Handicaprådet er i årets løb orienteret via kvartalsvise oversigter over indberetninger om de enkelte nødvendige magtanvendelser.
I 2016 er der truffet afgørelse i 65 sager, hvoraf 42 af sagerne vedrører indberetninger fra virksomhederne om akutte magtanvendelser (fastholdelser, m.v.). Antallet er steget en smule i forhold til sidste års afgørelser.
I de senere år har indberettede indgreb, som ikke kunne godkendes været stærkt faldende – i 2012 var der til eksempel 21 tilfælde, hvor der i 2013 var 5 tilfælde, som ikke kunne godkendes. I 2015 var der kun 3 tilfælde, og i 2016 var der ligeledes 3 tilfælde, hvor indgrebet ikke kunne godkendes efter servicelovens bestemmelser. Det ene tilfælde vedrørte en borger, som blev tilbageholdt i egen bolig, hvilket ikke var i overensstemmelse med servicelovens regler. I de andre sager var indberetningerne mangelfulde, hvorfor grundlaget for Nævnets vurdering ikke var tilstede.
Made with FlippingBook - Online magazine maker