Byrådets møde 2017

Punkt 115: Afrapportering Mærk Næstved 1. halvår 2017

00.15.00-A00-25-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Arbejdet med Næstved Kommunes vision "Mærk Næstved - godt liv for familien" er i 2017 koncentreret omkring bosætning. Omdrejningspunktet er konceptet ”Nabo i Næstved”, der med diverse initiativer, kampagner og aktiviteter, har til formål at italesætte Næstved Kommune som et godt sted at bo, leve og arbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning

Økonomiudvalget, 19.06.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Til efterretning.

Byrådet, 27.06.2017 Jørgen Christiansen og Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Til efterretning. Sagsfremstilling Arbejdet med Mærk Næstved-visionen forløber planmæssigt. Nedenfor følger en status på arbejdet med Mærk Næstved – Bosætning, Mærknæstved.dk og arbejdet i de fire klynger. Mærk Næstved – Bosætning: Arbejdet bosætning er koncentreret omkring det overordnede koncept ”Nabo i Næstved”. Herunder er der igangsat flere initiativer i løbet af 1. halvår 2017. Herunder følger en kort beskrivelse af de forskellige indsatser – se en uddybende præsentation i vedhæftede bilag 1. Bosætningssite www.naboinæstved.dk gik live ultimo april. Bosætningssitet formidler Næstved Kommune som ”et godt sted at bo, leve og arbejde” og er med til at positionere Næstved Kommune som en potentiel bosætningskommune. Sitet har til formål at lette informationssøgnings- og beslutningsprocessen for potentielle tilflyttere. Animationsfilm Mandag den 8. maj lancerede vi en animationsfilm om Næstved. Med en stor portion humor og selvironi fortæller filmen om Næstved og de mange fordele ved at bo i kommunen. Filmen er primært lanceret på Mærk Næstveds facebook-side og har været en stor succes. Den er gået viralt og har nået mere end 350.000 personer på 14 dage. Ca. 19.000 har set filmen fra start til slut og den har genereret næsten 10.000 interaktioner (1967 delinger, 5925 likes og 1302 kommentarer). Filmen har ramt den ønskede målgruppe (mænd, kvinder, 24-35 år, bosat i København og øvrige Sjælland) og har genereret en lang række positive kommentarer og ”tagging” af venner på facebook. Se en komplet oversigt over filmens performance samt pressedækning og annoncering i forbindelse med lancering af filmen i bilag 1. Velkomstkoncept Velkomstkonceptet målrettet tilflyttere er blevet udviklet med en opdatering af velkomstbrev, ny præsentation på velkomstmødet, Velkommen til Næstved-folder, kulturmappe samt gaver til tilflyttere (Næssi + Streetart rygsække, Næssi + Streetart drikkedunke, Mærk Næstved-malebøger, Mærk Næstved-net og Næstved Kunstby-bøger).

Made with FlippingBook - Online magazine maker