Byrådets møde 2017

Der er tre grunde til, at faciliteterne skal udvides. Nævnt i vægtet rækkefølge: 1. Større bevidsthed om og opmærksomhed på sagerne i kommunerne og om forpligtelsen til at bruge BHSJ. 2. Ændret lovgivning gør, at også 13- og 14-årige skal videoafhøres mod tidligere kun op til 12 år. 3. De enkelte sager har vist sig mere arbejdstidskrævende end først antaget.

På grund af de ekstra opgaver som følge af lovgivningsændringen (årsag 2), har Næstved Kommune i 2017 fået tildelt 3,2 mio. kr. via finansloven til om- og udbygning af faciliteterne. Resten af udgifterne skal finansieres af de 17 kommuner. Enten som en engangsudgift, som øget lejeudgift eller en kombination af begge. En del af udgiften vil forventeligt kunne finansieres af en opsparing i BHSJ.

Der har været arbejdet med muligheden for at udbygge de eksisterende rammer på Troensevej 10. En sådan udbygning (der tog udgangspunkt i et sagsvolumen på godt 240) vil koste op mod 7 mio. kr. (afprøvet ved udbud). Der har været kontakt til University College Sjælland (UCSJ) med henblik på at foretage udvidelsen ind i Troensevej 6 og 8, men de kan ikke afstå bygningerne på nuværende tidspunkt.

Om få år vil der være rigeligt med ledige arealer såvel i Birkebjergparken som på sygehusområdet. Det kan tale for, at en egentlig og mere fremtidssikret om- og udbygning afventer dette. Der er imidlertid forhold der gør, at der i mellemtiden skal findes en alternativ løsning.

Presset for en snarlig udvidelse er stigende fra tre fronter: De eksisterende medarbejdere arbejder under meget begrænsede og uhensigtsmæssige forhold

Der skal ansættes flere, da sagsantallet stiger Politiet skal bruge de ekstra afhøringsfaciliteter

Politiet har meget svært ved at nå deres afhøringer, som det har fremgået af pressen. Politiet har prioriteret flere ressourcer til opgaven, men møder nu manglende afhøringsfaciliteter i BHSJ som begrænsning. BHSJ har holdt møde med politiet om at udvide den tid i løbet af såvel dagen som ugen, som faciliteterne anvendes, men denne mulighed kan ikke løse problemet alene.

Muligheden på kort sigt er at ombygge det nuværende Troensevej 10 med henblik på, at huset kan rumme politiets behov for to videoafhøringsfaciliteter samt rum til terapi og samtaler med børn. Såfremt den mere langsigtede udbygning derefter vil kunne ske i Troensevej 6 og 8, vil ombygningen af Troensevej 10 kunne anvendes videre frem. Ved siden af skal der etableres kontorfaciliteter til 16 medarbejdere i midlertidige lokaler. Der er ikke umiddelbart ledige lokaler i nærheden, så denne løsning vil kræve en etablering af lejede pavilloner. Ombygningen og etablering samt nedtagning af pavilloner forventes at udgøre 1,25 mio. kr. som tages af de 3,2 mio. kr. fra finansloven. Det efterlader små 2 mio. kr. til en senere varig ombygning.

Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Made with FlippingBook - Online magazine maker