Byrådets møde 2017

Punkt 118: Udpegning af sagkyndigt medlem til Bevillingsnævnet

22.01.00-A30-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Som følge af en revision af restaurationsloven, skal Bevillingsnævnet udvides med et sagkyndigt medlem med relevant viden om virksomhedsøkonomi. Ændringerne i restaurationsloven træder i kraft den 1. juli 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet udpeger Casper Marti-Beckmann som sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet for resten af Byrådets valgperiode. Beslutning Byrådet, 27.06.2017 Jørgen Christiansen og Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Bevillingsnævnet nedsættes af Byrådet med hjemmel i restaurationsloven. Nævnet skal ud over en repræsentant for politiet (født medlem) bestå af indtil 6 andre medlemmer og skal altså pr. 1. juli 2017 suppleres med et sagkyndigt medlem. Medlemmerne af Bevillingsnævnet vælges for Byrådets valgperiode.

På Byrådets møde den 14. januar 2014 blev der valgt 4 politisk udpegede medlemmer og 2 branchekyndige medlemmer til Bevillingsnævnet. De 2 branchekyndige medlemmer er valgt efter indstilling fra HORESTA og 3F.

Folketinget vedtog i april måned 2017 en række ændringer til restaurationsloven, som har afsæt i den politiske aftale om vækst og udvikling i hele Danmark, heriblandt en udvidelse af Bevillingsnævnene med et sagkyndigt medlem. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det sagkyndige medlem så vidt muligt skal have kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. Det er videre anført, at set i lyset af, at en virksomheds økonomi er af stor betydning i forhold til f.eks. en alkoholbevillings længde, er der med forslaget lagt vægt på at sikre bevillingsnævnene virksomhedsøkonomisk indsigt. Der er med den nye bestemmelse ikke stillet krav om uafhængighed eller branchemæssig uddannelse, f.eks. som revisor. Ved udpegning af f.eks. en lokal revisor kan det ikke udelukkes, at det kan give habilitetsproblemer i forhold til enkeltsager. Administrationen har derfor forespurgt Center for Koncernservice og Økonomi, om der blandt centrets ansatte kunne være personer med relevante kvalifikationer. Dette har medført, at økonomikonsulent Casper Marti- Beckmann har meddelt, at han gerne indtræder i Bevillingsnævnet. Han har oplyst, at han er uddannet skatterevisor og har i mange år arbejdet med private regnskaber for virksomheder og selskaber inden ansættelsen ved Næstved Kommune.

Økonomiske oplysninger Byrådet besluttede den 25. marts 2014, at der i medfør af kommunestyrelseslovens § 16a ydes diæter for deltagelse i Bevillingsnævnets møder.

Made with FlippingBook - Online magazine maker