Der vil blive annonceret for valg og valgarrangementer på forskellige elektroniske platforme (facebook, mærknæstved.dk, infostandere mv.) ligesom der arbejdes på at undersøge muligheder for at anvende sms til at informere om valget.
2. Tiltag målrettet unge Der vil være et særligt fokus på at nå de unge på erhvervsuddannelser, VUC og Produktionsskolen, da indsatser her vurderes at have størst effekt. I samarbejde med Ungdomsskolen vil der blive tænkt i nye og praksisbaserede veje til at nå de unge. Der vil ligeledes være en dialog med ledelserne på de gymnasiale uddannelser for at drøfte, hvordan de selv sætter fokus på KV17 – og for at tilbyde at kommunen kan støtte op om deres egne indsatser, f.eks. ved at være bindeled til politikere mv. Biblioteket vil desuden lave et særskilt arrangement på Næstved Gymnasium. Ligeledes vil der være en dialog med vores folkeskoler for at få drøftet og komme med input til, hvordan de selv kan sætte KV17 og lokaldemokrati på dagsordenen i de største klasser. 3. Tiltag målrettet målgruppen med en lavere indkomst, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet eller socialt udsat Der gennemføres involverende seancer med fokus på demokratilære og vigtigheden i at deltage i demokratiet ved at stemme til KV17. Der arbejdes på at identificere målgrupper inden for arbejdsmarkeds- samt handicap- og psykiatriområdet. 4. Tiltag målrettet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Der gennemføres informationsseancer med fokus på demokratilære og vigtigheden i at deltage i demokratiet ved at stemme til KV17. Valgmateriale gøres tilgængeligt på forskellige sprog. Der samarbejdes tæt med Næstved Sprog- og Integrationscenter, Integrationsrådet og frivillige foreninger. 5. Tiltag om at oprette alternative brevstemmesteder Brevstemmeperioden begynder i år seks uger før valget (mod tre måneder ved sidste valg). Som det også var tilfældet ved KV13, vil der blive opstillet mobile stemmebokse forskellige strategiske steder i kommunen. Opsætningen af stemmeboksene vil blive koordineret med de forskellige tiltag. 6. Evt. tiltag for kommunalt ansatte Der arbejdes aktuelt på at undersøge perspektiverne i at bruge kommunens egne ansatte som en kanal til at nå forskellige borgergrupper - og generelt i at synliggøre valget på de kommunale institutioner. F.eks. vil ansatte på vores plejecentre kunne hjælpe borgere der med viden om, hvordan man kan stemme i eget hjem. Tilsvarende kan medarbejdere på integrationsområdet hjælpe borgerne med at finde ud af, hvor de kan stemme osv.
Deltagelse fra partierne I forbindelse med tiltagene under indsatsområde 2, 3 og 4 vil vi invitere politikere til at deltage og fortælle om lokaldemokrati, arbejdet i et Byråd, hvorfor det er vigtigt at stemme o. lign. Det understreges, at politikernes bidrag til seancerne skal være af generel oplysende karakter.
Made with FlippingBook - Online magazine maker