Kommuneplantillæg 13 er nødvendig for etablering af vandværk, da en større del af lokalplanområdet oprindeligt var udtaget til boligformål. Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg 13 vil give mulighed for etablering af tekniske anlæg, der således muliggør placering af nyt vandværk. Kommuneplantillægget vil være i umiddelbar forlængelse af eksisterende kommuneplanramme 3.1 T1 for Tekniske Anlæg.
Høringssvar Det blev besluttet af Plan- og Ejendomsudvalget på udvalgsmødet d. 27. februar 2017, at der i forbindelse med den offentlige høringsperiode af lokalplanforslaget skulle tages direkte kontakt til naboer, vandværk samt lokalråd frem for afholdelse af borgermøde. Administrationen har derfor udsendt lokalplanforslag til alle naboer og været i kontakt med både vandværk og lokalråd.
Fensmark Vandværk har ikke haft kommentarer eller spørgsmål til lokalplanforslaget. Kommentarer og spørgsmål fra Fensmark Lokalråd kan ses herunder.
Der er indkommet tre høringssvar, se bilag 2 - "Høringsnotat" for uddybelse af disse fra henholdsvis.: Christian Danneskiold Lassen, Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde Godser påpeger, at etablering af vandværk ikke bør medføre krav om reduceret brug af hjælpestoffer i landbrugsdriften samt stiller spørgsmål til, om placeringen af vandværket kommer i konflikt med kommunens planer om en fremtidig udbygning af Kalsagervej. Peter Jensen, Fensmark Lokalråd, gør opmærksom på, at han trods lovning herom ikke har modtaget et fysisk eksemplar af lokalplanforslaget. Derudover er der modsigende oplysninger på s. 10 i afsnittet Teknisk Forsyning vedr. tilslutning af varme. Til sidst stilles der spørgsmål om, hvorvidt der er taget hensyn til kommende vejanlæg og opstilling af vindmøller, da vandværkets placering bør overvejes ift. den kommende vej fra Fordelerringen til Holmegaardsvej/Glasværksvej. Martin Scheuerlein, Energinet, påpeger, at vejadgang til transformerstation, ejet af Energinet, skal respekteres i lokalplanens kortbilag, hvilket i lokalplanforslaget ikke er tilfældet, da vejen er optaget i matriklen. Derudover fremhæves bestemmelser om respektafstande i Stærkstrømsbekendtgørelsen samt et forsigtighedsprincip anbefalet af sundhedsmyndighederne i forhold til de magnetfelter, der udgår fra transformerstationer. Ændringer til lokalplanen Administrationen er i den offentlige høringsperiode blevet opmærksom på tekniske fejl i lokalplanforslaget. Ændringer foretaget i lokalplanen som konsekvens heraf påvirker ikke lokalplanens indhold: Ændring af lokalplanens redegørelse, s. 10, afsnit om Teknisk forsyning. Oprindeligt et krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning inden ibrugtagning kunne finde sted. Lokalplanområdet ligger dog uden for et område med kollektiv varmeforsyning, og krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning tages derfor ud af redegørelsen.
Politisk behandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Lokalplan 075 for Fensmark Vandværk Høringsnotat
Made with FlippingBook - Online magazine maker