Byrådets møde 2017

I forbindelse med høring af lokalplanforslaget har Næstved Kommune fremsendt en ansøgning til Miljøstyrelsen om en forhåndsgodkendelse af reducering af skovbyggelinje til 30 m fra skoven vest for Vestre Ringvej. Skovbyggelinjen mod nord fastholdes uændret.

I lokalplanforslaget er der taget stilling til lokal regnvandshåndtering. Der vil kun blive spildevandskloakeret på området, mens regnvandet skal håndteres lokalt via regnvandsbassiner, skybrudsgrøfter og –veje.

Borgermøde og høringssvar Der blev afholdt borgermøde d. 22. juni 2017 i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne, Næstved, hvor mere end 150 borgere, medlemmer af Plan- og Ejendomsudvalget samt flere fra Næstved Byråd deltog. Debatten omhandlede overvejende adgangsvejen til lokalplanområdet, herunder betydning af øget trafik på Chr. Winthers Vej for beboerne. Der blev udtrykt stor bekymring for en øget mængde biltrafik samt øget trafik i form af store lastbiler og køretøjer i byggeperioden.

Konkrete spørgsmål til lokalplanforslaget omhandlede en reduceret skovbyggelinje, som ønskes præciseret i lokalplanen. Ét spørgsmål omhandlede lavninger/vådområder i lokalplanens område. Der er naturlige lavninger, der friholdes for bebyggelse og benyttes som LAR-anlæg til forsinkelse af regnvand.

Der er i høringsperioden indkommet 19 høringssvar, se Bilag 2 - "Lokalplan 082_Høringsnotat" for uddybning af disse. Neden for præsenteres høringssvarene grupperet i emner: Alternative adgangsveje/indfaldsveje - forslag om vejtilslutning fra Vestre Ringvej, Fællesejevej, rundkørsel/fordelerring ved Karrebækvej, Gedebjergvej og Slagelsevej Fartdæmpende foranstaltninger Trafikmålinger - manglende eller ukvalificerede Borgermødet d. 22. juni Helhedsplan - forvirring over dens udeblivelse Grønne områder - fx boldbaner og legepladser Skovbyggelinjer - en præcisering af, hvilken en der dispenseres fra Invitation fra Lille Næstveds Lokalråd til konference d. 16. august vedr. fremtidige trafikscenarier for Digtervejskvarteret

Høringssvarene omfatter hovedsageligt trafikale forhold omkring adgang til området under og efter byggeperioden, hvor borgerne giver konkrete forslag, der alle er vurderet i høringsnotatet (bilag 2). Mest gennemgående er ønsket om fartdæmpende foranstaltninger. Administrationen vil følge udviklingen nøje og være opmærksom på behovet herfor. I den forbindelse anføres, at der som udgangspunkt ikke foretages fartbegrænsende foranstaltninger på facadeløse veje.

Trafikale forhold i området På byrådsmøde d. 30. maj 2017 vedtog Byrådet i forbindelse med vedtagelse af lokalplanforslag og offentlig høringsperiode, at der ”skulle foretages trafiktælling på relevante veje og muligheden for vejadgang fra Fællesejevej undersøges”.

Administrationen har foretaget trafiktællinger på Chr. Winthers Vej, og antal biler er steget fra 847 i 2016 til 862 i 2017, dvs. en procentvis stigning på 1,89 %. Gennemsnitshastigheden er endvidere steget fra 52,3 km/t i 2016 til 53,7 km/t i 2017 - altså en procentvis stigning på 2,7 % (jf. bilag 3). Administrationen vil løbende følge udviklingen af

Made with FlippingBook - Online magazine maker