at Næstved Kommune er erhvervslejer af ungdomsboligerne, uanset at de nuværende lejemål er indgået på den almindelige blanket for almene ungdomsboliger at Næstved Kommune har pligt til at friholde afdelingen for fremtidige udgifter, som måtte blive påført afdelingen ekstraordinært, som følge af Næstved Kommunes brug af boligerne som midlertidige boliger for flygtninge
Redegørelsen er vedlagt som bilag 1.
Med afsæt i advokatredegørelsen vurderer det juridiske kontor i Center for Politik og Udvikling, at det ikke er nødvendigt at indgå en samlet aftale med boligselskabet, men at vi skal være opmærksomme på, at de indgåede lejeaftaler skal opfattes som erhvervslejekontrakter.
Det er lykkedes at nedbringe vandforbruget i afdelingen, omend det fortsat er højt.
Ombygning af Birkebjerg Kollegiet Som nævnt i sag 69 på Plan- og Ejendomsudvalgets møde den 6. juni, så har det vist sig, at det ikke vil være muligt at udnytte den statslige grundkapital til ombygning af Birkebjerg Kollegiet. Der skal i stedet udarbejdes en helhedsplan.
Boligselskabet DUAB's bestyrelse har ved møde den 29. maj 2017 besluttet at bevillige penge til udarbejdelse af en helhedsplan for Birkebjerg Kollegiet. Planen er, at de nuværende 96 boliger ombygges til 24 2-værelses og 24 1-værelses lejligheder (24 boliger nedrives).
Boligselskabet vil skulle lave en ny bygningsgennemgang og udarbejde et prisoverslag, før helhedsplanen kan fremlægges for Landsbyggefonden. Det er derfor først realistisk, at helhedsplanen er klar i 2018. Da der kan opstå forsinkelse med både udarbejdelsen af helhedsplanen og sagsbehandlingen i Landsbyggefonden, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvorvidt ombygningen kan starte i slutningen af 2018 eller på et senere tidspunkt.
Det er først muligt at komme med et overslag på, hvad omkostningerne for Næstved Kommune vil være til femtedelsordningen, når Landsbyggefonden har behandlet sagen. På nuværende tidspunkt har Landsbyggefonden reserveret ca. 700.000 kr. til deres 2/5. Næstved Kommune skal betale 1/5, men dette beløb vurderes ikke at være realistisk og må forventes at blive højere.
Flygtningeboligprognose og exit-strategi Administrationen har udarbejdet en revideret flygtningeboligprognose i maj 2017. Prognosen viser, at kommunen forventer at have ca. 24 ledige midlertidige boliger ved udgangen af 2017, hvilket svarer til ca. 10 % af de midlertidige boliger. Se bilag 2.
Administrationen arbejder fortsat på at få boligplaceret så mange flygtninge som muligt i permanente boliger. Det er vanskeligt (nærmest umuligt) at finde permanente boliger til enlige flygtninge på integrationsydelse, mens det går lettere med at anvise permanente boliger til flygtningefamilier.
Næstved Kommune har reduceret i antallet af midlertidige boliger til flygtninge, jævnfør Byrådets beslutning den 20. december 2016.
Made with FlippingBook - Online magazine maker